23948sdkhjf

WSP stiller grønne krav til kunderne og sig selv

Honoraret afgøre om der skal laves livscyklusanalyser

50 pct. af CO2-aftrykket skal skæres væk i 2030, og der skal lave livscyklusanalyser (LCA) af alle projekter med honorar på over 100.000 kr. Sådan lyder to nye tiltag hos den store rådgivervirksomhed WSP Danmark.

– Den bedste måde, hvor vi med stor effekt kan bidrage til den grønne omstilling, er via de projekter som vi udfører for vores kunder. Derfor har vi sat det ambitiøse mål at halvere udledningen fra de projekter vi arbejder med i 2030 i forhold til 2022, siger adm. direktør, Per Christensen, i en pressemeddelelse om de nye tiltag.

Rådgivervirksomheden har fastsat 2022 som baseline og udgangspunkt for at reducere udledningen med 50 pct. i 2030. 

Opgaver, hvor honoraret ryger over 100.000 kr. eller er "strategiske projekter", stilles også overfor et nyt krav i form af livscyklusanalyser. De viser de miljømæssige konsekvenser ved projektet i forhold til klima og ressourcer ud fra et vugge til grav- eller vugge til vugge-princip.

– Ved at udføre livscyklusanalyser på alle større projekter får vi netop en mere helhedsorienteret tilgang til gavn for kunden og klimaet, siger Per Christensen.

Kan ofte betale sig 

Hvem skal betale for det? Det er ofte det spørgsmål, der kommer, og ofte er opfattelsen, at der vel ikke er andre end kunderne til at betale.

– Det er ikke nødvendigvis dyrere at lave et projekt, der udleder mindre, især når man kigger på alle omkostninger over hele projektets levetid. Ofte vil det kunne betale sig at lave klimavenlige projekter, især hvis man tillader sig at tænke lidt mere fremtids- og helhedsorienteret, siger Per Christensen.

Gennem flere år har WSP arbejdet med konceptet Future Ready, som skal indtænke udviklingstrends inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i flere projekter. Det er blandt andet initiativer som dette, som Per Christensen ser er med til at flytte virksomheden og projekterne i den rigtige retning.

WSP har over 65.000 medarbejdere i hele verden, og målene om 50 pct. reduktion af CO2-udledningen for projekter er ikke kun et dansk tiltag. Afdelingerne i Sverige, Storbritannien, Australien og New Zealand har tilsluttet sig samme mål.

Ud over målet med at halvere udledningen fra alle projekter har WSP også tilsluttet sig Science Based Targets Initiative, og WSP Danmark har mål om at være klimaneutrale (scope 1 og 2) allerede i 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099