Mange lokalplaner bremser den grønne omstilling
Af historiske årsager er der i flere lokalplaner skrevet ind, at nye huse skal bygges på muret eller støbt sokkel. Ofte skyldes det, at man ”i gamle dage” frygtede, at der skulle opstå et Klondyke af billige huse stablet op på fliser. Men hvorfor skal disse gamle ”sandheder” stå i vejen for den grønne omstilling? Et skruet punktfundament er et mere bæredygtigt, mere CO2-venligt og bedre dokumenteret fundament end beton. Og så kan det holde længere.
Lokalpolitikere kan hjælpe den grønne omstilling
Den grønne omstilling har åndenød og trænger til hjælp, ikke mindst fra vores lokalpolitikere. I mange byrådssale står der i øjeblikket billedligt talt en tønde med mange tusind tons CO2. Hvor meget af det, der skal udledes, afhænger af, hvor mange mindre huse der bygges på skruefundamenter, og hvor mange der bygges på betonfundamenter.
Det er byrådspolitikernes valg. Desværre ser det ud til, at mange byråd kigger den anden vej og tømmer tønden.
Lokalplaner og byggeregulativer hindrer grøn omstilling
Se for eksempel i Bornholms regionskommune hvor man finder følgende passus i lokalplanen for et sommerhusområde: ”Beboelsesbygninger skal opføres på støbte eller murede sokler”.
Det tolker kommunen således, at hvis du vil bygge et sommerhus på solskinsøen, så må du gerne fælde træer og buske, grave et 200 m3 stort hul, køre jord væk og beton ind i store lastbiler og så støbe et CO2-tungt betonfundament.
Men du må ikke køre ind på grunden med en lille varevogn, læsse genanvendelige stålskruer af, skrue dem ned og lægge en bund på, klar til at sætte huset på. Og det hele uden lastbiler og gravearbejde og uden at fjerne træer og buske. Og ja, vi har eksempler på lige præcis det. Faktisk fra så sent som sommeren 2022.
Større CO2-gevinst ved bedre byggematerialer end ved isolering
Når der tales grøn omstilling i byggeriet, er det ikke længere nok at tale om isolering. Der er langt større CO2-besparelser at hente ved at bruge de rigtige materialer end ved bare at isolere mere. Beton er, med CO2 brillerne på, en af de helt store syndere. Ved forarbejdningen af kalk til cement udledes enorme mængder CO2. Hertil kommer udledningen ved transport og gravearbejde ved et traditionelt betonfundament. Vi kan ikke undvære beton, men vi kan begrænse brugen af det. For eksempel ved at bruge skruefundamenter i stedet for at støbe et betonfundamenter.
Beton holder ikke evigt
Uanset hvilke materialer, du bruger i dit fundament, er der ikke noget, der holder evigt.
Beton smuldrer, træ rådner, plast nedbrydes og stål ruster. Men katodisk beskyttelse gør, at nedbrydningen af stål stoppes. Det er en kendt metode, som i mange år har været brugt i stålkonstruktioner i fx svømmehaller, broer og parkeringshuse, olieledninger, gasledninger og andre kritiske installationer på udsatte steder. Skruefundamenter kan altså holde længere end betonfundamenter. Så hvorfor favoriserer så mange lokalplaner så stadig betonfundamenter?
Skruefundamenter testes mere end beton
Men har et betonfundament så ikke en bedre bæreevne end et skruefundament? Næ, det er der faktisk ikke noget, der tyder på. Det ved vi, fordi fundamentskruers bæreevne testes bedre, oftere og grundigere end betonfundamenter. Vi kender derfor ret præcist bæreevnen, fordi hvert enkelt punkt i et givent skruefundament bliver testet.
Skruefundamenter er en del af den cirkulære økonomi
En ekstra gevinst ved katodisk beskyttelse er, at skruefundamenterne bevares intakte med samme bæreevne, som da de var nye. Dermed kan de genanvendes direkte til nyt fundamentbyggeri og den oprindelige stålmængde er til stede ved evt. genbrug af materialerne. Skruefundamenterne er derfor en klimavenlig funderingsløsning, som passer perfekt til en cirkulær økonomi, hvor vi udnytter alle ressourcer gennem genanvendelse og genbrug.
Grøn omstilling kræver grønnere regler
Der er i de seneste år heldigvis kommet større politisk forståelse for, at lokalplaner og lokale byggereglementer ofte lægger hindringer i vejen for den grønne omstilling.
Det kan blandt andet ses i Klimaloven fra 2020, der har fået forrang frem for lokale regler. Det har blandt andet betydet, at vi nu har fået lov til at etablere et skruefundament på et byggeprojekt på Bornholm, selvom vi tidligere har fået afslag. Men det er stadig undtagelsen, ikke reglen.
Vi håber, at flere kommuner vil få øjnene op for, at klimaforandringer og klimabevidsthed er fundamentet for fremtidens byggeri.
