Skal byggebranchen i parterapi?
Det er en kendt problematik, at vi har for mange konflikter i byggeriet, som hvert år koster byggebranchen milliarder i Voldgiftsager. Men det er ikke kun de byggesager, som når Voldgiften, som er problematiske. Det er også de mange projekter, som kører hel- eller halvdårligt; som humper sig igennem i et uskønt forløb, hvor bygherren må acceptere overskridelser af tid og økonomi, og hvor parterne går fra byggesagen med et ’py-ha, nu er det heldigvis slut’. Disse byggesager når sjældent opgørelserne, men er dog talrige.
Konflikter handler om mennesker og løsningen er mennesker.
Konflikter kan forårsages af meget; et dårligt projektmateriale, uforudsete udgifter eller andre overraskelser der gemmer sig i byggeprojektet. Mit argument er, at selv hardcore konflikter som på overfladen handler om fx økonomi, i bund og grund handler om mennesker; At personerne på projektet (bygherre/rådgiver/entreprenør) taler dårligt sammen, arbejder forskelligt, mangler fælles strukturer og arbejdsprocedurer eller at der er mistillid imellem parterne, hvorved det bliver svært at finde løsninger.
Give-and-take
Der vil altid være et ’give-and-take’ på et byggeprojekt, hvor man indimellem giver lidt mere, end man får - og omvendt. Netop derfor er relationerne og samarbejdet så vigtigt, for de skal kunne bære, at der findes aftaler eller kompromiser på en hensigtsmæssig måde uden, at det slår gnister.
Min erfaring er, at hvis man på en byggesag har et solidt samarbejde og en kontinuerlig og konstruktiv dialog, kan man løse langt de fleste uoverensstemmelser – af økonomisk, strukturel, organisatorisk såvel som fagteknisk karakter. Man kan give mere, end man får i perioder, fordi man ved, man får det tilbage senere. Hvis et sådan samarbejdsgrundlag derimod ikke eksisterer, kan det være næsten umuligt for projektets aktører at finde fælles løsninger, og så kan en byggesag nemt gå i hårdknude.
Vi er ikke alle ens
For at undgå disse problematiske scenarier, bør vi alle – om så ikke gå i terapi – så lære af terapien og som et minimum booste vores menneskelige sider mere. Vi skal agere, som vi ville gøre i alle andre relationer – med fornuft, empati, forståelse og respekt for andre.
Vi bør acceptere og være mere forstående for, at ikke alle tænker som os selv og have respekt for denne forskellighed. Acceptere at nogen har brug for mere eller mindre struktur, styring, forklaring eller tryghed end vi selv. At ikke alle tager let på en hård mail eller en hård tone på møderne, at ikke alle er lige detaljeorienteret som os selv eller har brug for en information mere end en gang.
Og frem for at forkaste den adfærd som forkert, bør vi være nysgerrige på, hvordan andre arbejder og motiveres og forsøge at imødekomme dette for at fremme samarbejdet.
Fordommene lever
Der er mange fordomme i byggebranchen, som lever i bedste velgående. Særligt på de konfliktfyldte byggesager er der mange historier om ’de andre’ – altså entreprenøren om bygherren eller rådgiveren eller omvendt. Vi har som mennesker behov for at finde tryghed i mennesker, som ligner os selv og som bekræfter vores verdensbillede. På disse byggesager møder jeg ofte udtagelser som ’entreprenøren har givet en for billig pris, så de forsøger at hive pengene ind’ eller ’rådgiveren trækker processen ud, så de får flere timer’. Historierne er mange. Mange er pure opspind, som er opstået i frustration over et mangelfuldt samarbejde og en manglende fremdrift.
Vi har alle et ansvar i at hæve os over disse fortællinger og tro på, at vores samarbejdspartnere på byggeprojektet har rene intentioner. At være undersøgende, når vi støder på noget, som kan bekræfte disse historier og afkræfte historierne, hvis muligt. Det gør vi kun via dialog. Vi bør øve os på at spørge nysgerrigt ind til, hvorfor personen/personerne agerer, som de gør, frem for at grave grøften dybere. Tage det ansvar at komme til bunds i uoverensstemmelsen og arbejde tættere sammen.
Om vi måske så ikke behøver at sende hele byggebranchen i parterapi, bør vi lære af den og som et minimum interessere os for at styrke vores relationer til vores samarbejdspartnere. Det kan med garanti også ses på både projektets bundlinje, kvalitet samt på den trivsel som alle er så afhængig af.
