23948sdkhjf

Høje brændstofpriser presser projekterne

Når maskinerne skal ud at køre, er det en betydeligt højere regning, der kommer for brændstof - og ikke alt kan hentes hjem

Der er fuld fart på entreprenørmaskinerne rundt omkring i det danske landskab, og der bygges og anlægges fortsat i pænt højt niveau. Men når entreprenørmaskinernes sendes ud på arbejde, så er det også med en betydeligt højere udgift som følge, for brændstofpriserne er steget ganske voldsomt. Og det er ikke alle de ekstra udgifter til brændstof, der kan sendes videre til kunderne.

Hos M. J. Eriksson bruger man cirka syv mio. liter dieselolie om året. Det løber samlet set op i små 100 mio. kr. alene til brændstof.

Ikke småpenge

- Det er ikke småpenge, og når man tager i betragtning, at dieselolien er steget til cirka det dobbelte over de seneste par år, så er det jo også en ganske betydelig post, siger Jørgen Eriksson, stifter af firmaet.

Problemet med priser der fluktuerer så meget, er jo, at det er rigtigt svært at beregne det, når man skal lave et tilbud. Der er selvfølgelig nogle forbehold og så videre, men vi er nødt til at tage en bid af omkostningen selv Jørgen Eriksson, stifter og indehaver, M. J. Eriksson.

- Vi kan ikke altid bare sende regningen videre. Problemet med priser, der fluktuerer så meget, er jo, at det er rigtigt svært at beregne det, når man skal lave et tilbud. Der er selvfølgelig nogle forbehold og så videre, men vi er nødt til at tage en bid af omkostningen selv, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad. Han tilføjer, at kravene jo ikke bliver mindre af de miljøkrav, der stilles til maskinerne nu om dage:

- Der er virkelig meget bureaukrati forbundet med beregninger af tilbud. Der er virkelig mange krav, der skal imødekommes, og jeg føler mig ofte som en slags revisor, siger han tørt. 

Landets største

M. J. Eriksson er landets største anlægsentreprenør og har en maskinpark på omkring 450 større anlægsmaskiner såsom store og mellemstore gravemaskiner, gummihjulslæssere, dozere, dumpere og andet, der virkeligt kan flytte store mængder jord effektivt.

Hos en anden entreprenør, Sejlstrup Entreprenørforretning i Løkken i Nordjylland, er det samme historie.

- Vi møder nu en rigtig god forståelse hos vore kunder, når det gælder prisen på dieselolie, så i langt de fleste tilfælde kan vi faktisk sende regningen videre i form af et olietillæg. For folk kan godt forstå, at det er blevet dyrt, siger Anders Jensen, en af ejerne i den familiedrevne virksomhed, der ligger på landet.

Firmaet udfører jord- og kloakarbejder, byggemodninger, nedrivninger og andet, hvor der kræves store maskiner.

El bliver også udfordret

Det samme er tilfældet, når det gælder de nye eldrevne maskiner, som breder sig som en steppebrand i markedet. Her bliver man også ramt af de stigende priser på strøm, men der er ingen kære mor, for der er stigende krav til, at arbejdet i byerne skal foregå støjfrit og uden dieselos.

Og disse krav er kun i tiltagende, så der bliver også udfordringer fremover, for strøm kan blive meget dyrere endnu.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109