Syv sammen om at flytte grønne grænser for betonbyggeri
Beton hører til blandt de moderne byggematerialer, som har været med til at flytte grænserne for arkitekturen. Men betonen er under pres i byggeriets grønne omstilling, primært på grund af et betydeligt CO2-aftryk i fremstillingen af cement.
For at mindske CO2-aftrykket i beton er en række partnere anført af AP Ejendomme gået sammen om udvikling af en mere bæredygtig bygning, der skal sænke CO2-aftrykket i betonbyggeri markant. Bygningen vil blive opført i udviklingsområdet Kanalbyen i Fredericia, hvor AP Ejendomme opfører et fælleshus, hvor ambitionen er, at det skal blive Danmarks mest bæredygtige betonhus.
Projektet ledes af AP Pension med deltagelse af Teknologisk Institut, Henning Larsen, Rambøll, Dansk Beton, Unicon og Aalborg Portland.
Hos både Aalborg Portland og Unicon, som leverer henholdsvis CO2-reduceret cement og beton med lavere CO2-aftryk til projektet, er der begejstring over byggeriet og ambitionen.
– Det bør være en øjenåbner for resten af branchen, så vi i fællesskab kan skabe mere bæredygtigt byggeri, siger direktør hos Aalborg Portland, Michael Lundgaard Thomsen, i pressemeddelelsen.
Det bør være en øjenåbner for resten af branchen, så vi i fællesskab kan skabe mere bæredygtigt byggeri Michael Lundgaard Thomsen, direktør hos Aalborg Portland
Innovationsforløb skal sikre hele processen
Planen er, at det nye fælleshus skal fungere som showcase, der kan vise fremtidens innovative løsninger til en grøn omstilling af betonbyggeriet og bidrage til vigtig dokumentation, erfaring og læring undervejs i byggeriet.
For at sikre, at de ambitiøse mål for minimalt CO2-aftryk opnås, samtidig med at fælleshuset fremstår smukt og funktionelt, gennemfører parterne bag huset et innovationsforløb, som blandt andet er støttet af Realdania og drives frem af Rambøll, Henning Larsen og Teknologisk Institut.
– Innovationsforløbet er en meget vigtig fase for at sikre optimeret og intelligent materialeanvendelse. Forløbet skal også sikre de innovative fremstillingsmetoder, der kan nedsætte betons indlejrede CO2-aftryk - og ikke mindst, at vi udnytter betonens arkitektoniske og byggetekniske fordele, så de løsninger, vi udvikler, har fokus på og samspil med æstetik, statik, materialeegenskaber, fremstillings- og udførelsesmetoder og drift, forklarer Thomas Juul Andersen fra Teknologisk Institut.
Også arkitekt Troels Dam Madsen fra Henning Larsen ser frem til gennemførelsen af innovationsforløbet, som også kommer til at sætte sit præg på arkitekturen.
– Den måde vi skaber arkitektur på, vil være anderledes i projektet, da det sker i et vigtigt samspil mellem LCA-vurderinger og æstetiske muligheder. Det kommer til at afspejle sig arkitektonisk, og derfor vil innovationsforløbet og resultaterne herfra helt konkret være med til at forme arkitekturen, siger Troels Dam Madsen.
Inspiration til branchen
Det er ikke kun selve byggeriet, projektpartnerne forventer vil få stor opmærksomhed. Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton, har også store forventninger til fremtidens efterspørgsel på mere bæredygtige betonløsninger.
– Vi forventer, at projektet vil skabe opmærksomhed om de mange muligheder, der er for at reducere CO2-aftrykket fra betonbyggeri. Der er med rette stor fokus på aftrykket fra selve materialet, men der ligger store uforløste potentialer i designet og udførelsen, udtaler Dorthe Mathiesen og påpeger, at projektet dermed kan være med til at sikre realisering af betonbranchens mål om en halvering af CO2-udledningen i 2030
Selve innovationsforløbet forventes at løbe det næste stykke tid, hvorefter selve byggeriet igangsættes. lda