23948sdkhjf

Årets Arkitekturborgmester er et kendt ansigt på verdens længste skaterbane

Høje-Taastrup i hovedstadens vestlige periferi var indtil for få år siden mest kendt for at være en Station på S-togslinjen, indkøbscentret City 2 og store ensartede og boligområder, hvoraf flere var havnet på Ghetto-listen.

Men lægger man nu vejen forbi vestegnskommunen, vil man hurtigt bemærke, at der er store forandringer på vej. Nye områder som Nærheden og Høje Taastrup C skyder frem med blandede boliger, institutioner, indkøbsmuligheder, grønne forløb og fællesområder til leg og bevægelse – og flere af Høje-Taastrups udsatte boligområder, som Taastrupgaard og Gadehavegård er under transformation.

Nu hædrer Arkitektforeningen Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler med Arkitektforeningens Borgmesterpris for at have gjort noget helt særligt for at binde byens sammen og skabe grønne, klimasikre og blandede bydele. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Fra funktionsopdelt by til grønne forløb og blandede bydele

Høje Taastrup, som blev bygget op gennem 1960’erne, 70’erne og 80’erne, er oprindeligt planlagt som en funktionsopdelt by, efter datidens idealer, hvor boligliv, arbejdsliv, butiksliv og fritidsliv lå placeret i hver sit hjørne af byen omkranset af store parkeringspladser, som lå døde hen om aftenen.

Det billede er ved at vende, ikke mindst på grund af Michael Zieglers vedvarede og målrettede indsats for at skabe ny koblinger og kvalitet i byudviklingen gennem sine 16 år som borgmester.

– Høje-Taastrups Kommunes arkitekturpolitik, som Michael Ziegler har stået i spidsen for, er et fremragende eksempel på, hvordan boligpolitik kan anvendes som et styringsredskab, til at udvikle en kommune med en mere varieret beboersammensætning og et godt hverdagsliv med gode boliger i nær sammenhæng med attraktive rekreative grønne områder, transport og indkøbsmuligheder, fortæller Johnny Svendborg, formand for Arkitektforeningen, i pressemeddelelsen.

Om Borgmesterprisen

At skabe en bæredygtig og attraktiv kommune, som tiltrækker borgere, erhvervsliv og investorer, hænger uløseligt sammen med visionær byudvikling og smukke, trygge og inspirerende rammer. Her spiller arkitekturen og den sammenhæng den indgår i en væsentlig rolle. Men det kræver klare visioner og politisk lederskab, at vise vejen for investorer og bygherre. Det skal Arkitektforeningens borgmesterpris kaste lys over ved at hædre de borgmestre, der går foran - til inspiration for andre kommuner og lokale politikere.

Borgmesterprisen, som tildeles én gang om året, blev stiftet i 2020, hvor Køges borgmester Marie Stærke blev tildelt prisen og kåret som årets første ”arkitekturborgmester”. I 2021 gik Borgmesterprisen til Hernings daværende borgmester Lars Krarup.

Kilde: Arkitektforeningen

For Michael Ziegler er anerkendelsen vigtig, da netop byudvikling har fyldt utroligt meget i hans virke i kommunen - og kvaliteten er afgørende for, at de kan tiltrække og fastholde beboere og erhvervslivet i kommunen:

– Vi bygger utroligt meget og har bevidst valgt at være ambitiøse og stille krav til det, der bliver bygget, så vi får udviklet nogle spændende og bæredygtige bydele med varieret arkitektur, boligtyper og aktiviteter. Vi har historisk lavet fejl, og vi har ikke så mange greb tilbage, så det skal lykkes. Derfor er det en kæmpe anerkendelse at få Arkitektforeningens pris, udtaler Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler.

Stærke partnerskaber

Noget af det, som Arkitektforeningen har lagt vægt på er, at kommunen gennem dygtige partnerskaber og høje ambitioner har vist, at en udfordret forstadskommune kan vende udviklingen gennem langsigtede planer med blik for arkitekturens kvaliteter og bæredygtige løsninger. 

Specifikt fremhæves Michael Ziegler blandt andet for at skabe liv til det nye boligområde Høje Taastrup C ved at lægge det nye rådhus midt i boligområdet og åbne bygningen til brug for byens borgere, samt det nye by-strøg, der både fungerer som et grønt forløb, verdens længste skaterbane og til håndtering af regnvand. 

Desuden anerkendes Michael Ziegler for udviklingen af den nye bæredygtige bydel Nærheden med et blandet boligområde, fremtidens skole ”Læringshuset” og et fælleshus som centrale samlingspunkter. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: Michael Ziegler
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.56