23948sdkhjf

DI: Høje byggepriser kan ramme bæredygtigt byggeri

DI Byggeri frygter, at klimatiltag vil blive bremset af de høje priser på byggematerialer

Prisstigningerne på byggematerialer risikerer nu at ramme grønne byggeprojekter.

Det frygter Anders Stouge, direktør for DI Byggeri.

»Prisstigninger på materialer kan betyde, at man fravælger de bæredygtige, ofte dyrere materialer. Den bekymring deler jeg med mange andre i branchen,« siger Anders Stouge til Jyllands-Posten.

En af dem, der deler bekymringen, er Frank Barrit, seniorpartner i revisionsselskabet BDO og formand for selskabets branchegruppe for håndværkere.

Frank Barrit fortæller til Jyllands-Posten, at der ofte spares på de bæredygtige projekter i byggeriet. Årsagen er ifølge ham den pressede situation, virksomhederne i byggebranchen oplever lige nu primært udløst af materialeprisstigninger. Det betyder, at projekter udsættes eller helt annulleres.

Bygge- og anlægsbranchen står samlet set for omtrent 30 pct. af Danmarks samlede CO2-udledninger. Og netop derfor er det så vigtigt, at den grønne omstilling ikke sættes på pause, mener DI Byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092