23948sdkhjf

Licitationen mener: En voksen til stede i byggebranchen

Der er vist stadig nogle typer i byggebranchen, som bruger enhver anledning til at sende ekstraregninger, skubbe ansvar fra sig eller tryne samarbejdspartnere. Det hænder desværre ofte, at parterne ender i en tvist. Det er både dyrt, opslidende og ofte også ødelæggende for det videre samarbejde.

Derfor er det opløftende, at nye tal fra Voldgiftsnævnet viser, at stadig flere konflikter på byggepladserne løses med mægling eller mediation fremfor voldgift.

De to løsningsmetoder giver blandt andet mulighed for, at virksomhederne kan finde enighed om andet end økonomi.

Nu skal det hele jo ikke ende med, at barske byggefolk sidder i rundkreds og klapper hinanden på skulderen, mens de brødebetynget bede om forladelse. En byggekontrakt er en voldsom ansvarspådragende form for kontrakt, hvor økonomi og ansvar fylder meget. Og hvor et enkelt fejltrin kan koste endog meget dyrt.

Det aftalegrundlag, som styrer byggekontrakterne, forsøger at tage højde for de fleste situationer, men når det handler om økonomi og ansvarspådragelse, så kan selv de bedste venner og samarbejdspartnere rage uklar.

Med mægling og mediation har byggebranchen populært sagt fået "en voksen til stede". Hvis man bruger disse redskaber rigtigt - og i god tid før uenigheden bliver til en konflikt - så kan man gøre enhver byggesag bedre.

Samtidig kan man gøre opmændene, skønsmændene og voldgiftsretten arbejdsløse.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094