Licitationen mener: Bør byggeriet slække lidt på avancen?
Nu skal man passe på ikke at gå i panik og lade pessimismen fylde dagsordenen. Men, lige nu der er god grund til, at aktørerne i byggeriet tage bestik af situationen og får sat nye pejlemærker.
Som udgangspunkt handler det jo om mængden af opgaver. Lige nu bliver en række store projekter udskudt fordi budgetterne skrider i kølvandet på materialeprisstigningerne. Hvis de projekter, som udskydes nu, ikke følges op af endnu flere, så er det lige før, at man kan ånde lette op og se ind i en virkelighed, hvor antallet af projekter passer til antallet af hænder i byggebranchen.
Desværre er det ikke kun de store institutionelle og offentlige opdragsgivere, som holder igen. Både industribyggeriet og det private boligbyggeri har tabt pusten i takt med prisstigningerne og den stigende inflation
Fortsætter opdragsgiverne med at udskyde projekter, så kan det blive en brat landing for en byggebranche, som i nogle år har haft et historisk højt aktivitetsniveau. Den virkelighed skal byggeriets virksomheder allerede nu forberede sig på. Det gælder populært sagt om for virksomhedens ledelse at finde den rette flyvehøjde, så virksomheden slipper helskindet gennem turbulensen.
Her og nu er det afgørende, at byggebranchen formår at skyde prisstigningerne videre i værdikæden. Også selvom det betyder ret markante prisstigninger for de offentlige opdragsgivere og slutbrugerne. Måske kan værdikæden endda opsluge en del af prisstigningerne ved at slække lidt på avancen.
Artiklen er en del af temaet Lederen.