23948sdkhjf

Østjysk entreprenør inviterer ejendomsselskaber ind i ejerkredsen

Den østjyske entreprenørvirksomhed Q-Construction udvider ejerkredsen med nye partnere og styrker samtidig kapitalgrundlaget, oplyser selskabet på LinkedIn.

Således indtræder K.L.H. Aps og 1927-koncernen via H Risskov Holding ApS som nye partnere i Q-Construction med virkning pr. 1. april 2022. Ejerkredsen består herefter af KPC A/S, KLH Aps, H Risskov Holding ApS, Match Invest Aps og grundlægger Morten Rankenberg.

Fra Q-Construction lægger man ikke skjul på, at 2021 har været i byggebranchen præget af materialemangler, leverandørsvigt og stigende priser, der betyder udfordringer. 

– Det er med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at der på trods af et vanskeligt 2021, og en lige så udfordrende start på 2022, hvor branchen i kølvandet på Corona nu også har fået en krig i Ukraine at forholde sig til, fortsat er så stor tiltro til Q-Construction i markedet, at det er lykkedes os at tiltrække nye partnere og rejse ny kapital til virksomheden, siger Lasse Kåre Olsen, der tiltrådte som adm. direktør i Q-Construction 1. marts 2022, i en pressemeddelelse.

KPC kom ind i 2020

I juni 2022 kunne Q-Construction og KPC oplyse, at sidstnævnte blev medejer af den Aarhus-baserede entreprenørvirksomhed med en ejeranden på 20 pct.

- De er dygtige til at drive deres forretning, og med deres store erfaring og ballast vil de kunne hjælpe os med yderligere vækst. Vi forventer at fortsætte Q-Constructions vækstrejse i årene frem og den firedobling af omsætningen, vi har set i de sidste fire år skal bringe os til en milliard omsætning i 2023/2024, sagde daværende adm. direktør Morten Rankenberg i den forbindelse.

– Det glæder mig i særdeleshed, at det kan foregå på en måde hvor de eksisterende partnere KPC A/S, Match Invest Aps og Morten Rankenberg, fortsat er med på rejsen, og hvor de nye partnere både styrker vort kapital grundlag, men i særdeleshed også vores fremtidige forretningsmuligheder på flere områder, fortsætter direktøren. 

Lasse Kåre Olsen hæfter sig også ved, at de nye partnere vælger at investere, fordi de ser en god forretningsmulighed og samarbejdsmuligheder.

– Vores nye partnere driver deres egne meget stærke forretninger indenfor ejendomsbranchen, og jeg er sikker på at samarbejdet kan give synergier til glæde for alle partnere, udtaler Lasse Kåre Olsen. 

Ingen ændringer i organisationen 

Q-Constructions organisation fortsætter uændret, nuværende bestyrelsesformand Poul Bærentsen forsætter på posten. 

Tidligere adm. direktør og stifter Morten Rankenberg allerede pr. 1. marts 2022 overgik til en ny rolle som Chief Development Officer (CDO) med fokus på forretnings- og projektudvikling. Morten Rankenberg overdrog stafetten som adm. direktør til Lasse Kåre Olsen, der kom fra en stilling som områdedirektør i NCC med ansvaret for firmaet Jakobsen & Blindkilde.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125