Gør certificeringerne nogen forskel? Det skal nyt projekt vise

Certificeringer har gennem en årrække været det klareste symbol på danske byggeriers bæredygtighed.
Men gør klistermærkerne egentlig nogen forskel?
Det har Rådet for Bæredygtigt Byggeri sat sig for at undersøge.
- Vi oplever en stor efterspørgsel fra branchen på kvantificering af værdien af certificeringer. Det er helt centralt, at beslutningstagere har et oplyst grundlag at handle ud fra, og det er det arbejde, vi har sat i gang nu, udtaler Sisse Norman Canguilhem, direktør for strategi og forretningsudvikling i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
I dag er cirka halvdelen af alle større byggeprojekter certificerede, hvor DGNB-ordningen nyder størst udbredelse. Udover DGNB vil også Svanemærket, Leed og Breeam indgå i analysen, som udarbejdes af Rambøll.
Sweco har for nyligt lagt sin LCA-database frem, hvor man kan få et indblik i CO2-belastningen af nybyggerier.