2

Billeder

Det er bygherren, der bestemmer, hvordan huset skal se ud. Det gælder også, når bygherren er en kommune. Man skal derfor glæde sig, når de offentlige bygherrer, som byggeriets allerstørste kunder, påtager sig en central rolle for den grønne omstilling. De har også en god del at skulle have sagt, når det handler om at præge udviklingen i hele byggeriets levetid - og såmænd også "livet efter døden".

Aarhus Kommune fortjener ros for sine ambitioner om at genbruge byggematerialer i langt større omfang end i dag. Dels på mikroplan ved at stille byggematerialer fra egne projekter til rådighed for andre og dels ved at bidrage til, at der kommer flere lagre med genbrugsmaterialer. Kommunen vil således udvikle en model for genbrug af vinduer, døre og gulve og mursten, hvor alle lagre i hele landet gøres tilgængelige digitalt, og det bør arkitekter og bygherrer tage rigtig godt imod. Flere lagre vil sænke transportomkostninger og øge CO2-gevinsterne ved genbrug af byggematerialer.

Hvis vi for alvor vil rykke genbrugsvolumen opad, skal kommunerne samlet og sammen med andre bygherrer derudover stille langt skrappere krav om brug af genbrugsmaterialer i deres udbud af nye bygninger og renoveringer. Det må og skal være forventningen med en CO2-krise og fremtidig ressourcemangel og alle bygherrer bør derfor stå ved deres ansvar og stille de nødvendige krav om øget cirkulær økonomi i byggeriet.

Bedre kortlægning

Selvom om byggeriet klager over høje priser, så er nye byggematerialer i dag så billige, at brugte materialer ikke kan konkurrere, selvom nedriverne får lov at beholde alle byggematerialerne efter end nedrivning helt gratis. Nedriverens ekstraomkostninger til forsigtig udtagning, håndtering, transport, opbevaring samt salg og administration er højere end prisen på nye jomfruelige byggematerialer.

Derfor er det altafgørende for markedsudviklingen at få ressourcekortlagt bygningerne i god tid, inden de rives ned, så de potentielle genbrugsmaterialer kan udbydes så tidligt, at lagerføring undgås. Også her ligger nøglen hos bygherren.

Det nuværende salg af brugte materialer udgør under 1 pct. af det totale salg af byggematerialer, så der er plads til forbedringer. Der er med andre ord et marked, som skal hjælpes i gang for klimaets, miljøets og resourceforbrugets skyld. Et vist niveau af CO2- og ressourcemangelsafgifter kommer vi næppe udenom heller.

Specialistkompetencer

Når kommunen som i Aarhus slår taktfast på trommen om mere genbrug betyder det, at den professionelle og ansvarlige del af den danske nedrivningsbranche spidser øren. For her har vi længe gjort os skarpe på miljøsanering med genbrug for øje. Og den faglighed kan vi næsten ikke råbe højt nok om at få lov til at bruge som bidrag i den grønne omstilling.

Nedrivning er i dag et fag med specialistkompetencer, som kan være med til at sikre et stort volumen af rene byggematerialer til genbrug eller genanvendelse på højt niveau. Så vi ikke bare håber, men forventer også, at genbrug af byggematerialer i løbet af få år vil være et blomstrende marked. Hvis ikke bliver det svært at reducere byggeriets ressourcetræk og CO2-belastning.

I længden skal det selvfølgelig ikke være en offentlig opgave at være ejere og distributører af brugte byggematerialer. Men der hvor vi står nu, er der desværre brug for al den hjælp markedet for genbrugte byggematerialer kan få - også fra kommunerne. For hvert år, der går uden handling, mister vi en masse ressourcer, som ikke bliver høstet i vores eksisterende bygninger, før det er for sent. Så tak til Aarhus.

Artiklen er en del af temaet Debat.