Hvor dybt stikker ansvaret ved gravearbejde?
Er du i tvivl, om der ligger installationer, kabler, rør eller andet, hvor du skal grave, så gør du klogt i at undersøge det i Ledningsejerregistret (LER). For sker der skade under arbejdet, er det ofte dit ansvar. Sådan har det været siden LER-loven trådte i kraft og definitionen af "gravearbejde" fremgik af Bekendtgørelsen om registrering af ledningsejere. Sidste år skabte Højesteret tvivl om definitionen, og i år justeres lovgrundlaget, så der igen er klarhed på området.
Hvor dybt skal man ned, før man graver?
Er det gravearbejde, hvis man renser en grøft med et skær, der kun kan gå otte cm ned i jorden? Det spørgsmål blev Højesteret i 2020 bedt om at tage stilling til, i det der senere bliver kaldt "Grøfterensersagen".
Grøfterensersagen kort fortalt
En kommune oprensede en vejgrøft ved hjælp af en traktor med et roterende skær og et kabel blev beskadiget. Kommunen havde ikke tjekket i LER før oprensningen.
Ejeren af kablet rejste herefter krav om erstatning. Men, sagde kommunen, de roterende skær kunne maksimal grave sig otte cm. ned. Det er vel ikke gravearbejde efter LER-loven? Jo, det er, svarede ejeren af kablet, for skæret var egnet til at forvolde skade, og dermed er det ifølge Bekendtgørelsen om registrering af ledningsejere, gravearbejde.
Højesteretsdom ændrede praksis
Højesteret gav dog kommunen medhold, med en fortolkning om, at nogle typer af arbejder i jordoverfladen ikke kunne sidestilles med gravearbejde. Eller som Højesteret selv formulerede det:
"Det er efter vores opfattelse nærliggende ud fra en naturlig sproglig forståelse af ordet »gravearbejder«, at udtrykket ikke omfatter overfladiske jordarbejder, og de eksempler på gravearbejder, der er nævnt i lovens forarbejder, vedrører heller ikke sådanne arbejder."
Kommunen havde altså ifølge dommen ikke pligt til at søge oplysninger i LER inden arbejdet. Dermed tilsidesatte Højesteret den hidtidige praksis, at hvis fysisk arbejde forvolder skade på nedgravede installationer, så er der tale om gravearbejde omfattet af LER-loven. Uanset om du bruger en gravemaskine, en spade eller blot sætter pløkker i jorden.
Højesteretsdommen skabte usikkerhed
Da jeg læste dommen, tænkte jeg, at den åbnede op for en uheldig udvikling, fordi der blev skabt tvivl om, hvad der er "gravearbejde".
Den usikkerhed om begrebet ville med stor sandsynlighed betyde store sagsomkostninger til retssager for både entreprenører og ledningsejere. Det er muligt at læse om dette i min artikel i Erhvervsjuridisk tidsskrift sidste år (ET2021.100).
Nu ryddes der op i begreberne
Jeg var ikke ene om bekymringerne. Efter artiklen blev emnet inddraget i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets revision af LER-loven.
Lovforslaget præciserer, at ethvert fysisk arbejde, der er egnet til at forvolde skade på installationer i jorden, er gravearbejde. Præcist som det i dag fremgår af bekendtgørelsens § 10, stk. 2.
Den samme brede beskrivelse findes ikke i LER-loven i sin nuværende form, hvilket Højesteret lagde til grund i Grøfterensersagen. I bemærkningerne til lovforslaget er det derfor anført, at Grøfterenser-dommen "giver anledning til at præcisere, at oprensning af en grøft er et gravearbejde, da det potentielt kan beskadige en nedgravet ledning."
Vi er snart tilbage ved start
Så dermed er vi snart tilbage til start: Hvis du arbejder i jorden, er det gravearbejde og omfattet af LER-loven. Uanset om du bruger en gravemaskine, en spade eller blot sætter pløkker i jorden.
Men, men, men. Vær opmærksom på, at lovforslaget ikke er vedtaget endnu. Det bliver det formentlig i denne Folketingssamling, altså inden sommerferien. Indtil da er det Højesterets dom, der er gældende.
Artiklen er en del af temaet Debat.
