23948sdkhjf

Modulbygger indgår aftale om miniboliger til stort østjysk boligområde

Med en nyudviklet modulopbygget boligløsning går Mobilhouse i Fredericia ind på markedet for mikroboliger, de såkaldte tiny-houses. 

Modulbyggeren har indgået aftale med udviklingsselskabet Egholm Park A/S, der ejer et 8,5 hektar stort område ned til Gudenåen i Tørring, hvor boligerne – med navnet Kvantum Living Off-Grid – bliver placeret. Det skriver Mobilhouse i en pressemeddelelse. 

Boligerne vil fra maj indgå i det nye boligområde, der også vil omfatte gårdhavehuse, rækkehuse, søhuse og på længere sigt villaer. For at understøtte bæredygtig levevis – og undgå boligbyggeri, som er større end nødvendigt – omfatter områdets fællesarealer blandt andet forsamlingslokaler, motionscenter, værksteder samt lege og træningsområder til beboerne. 

– Ikke alle har de nødvendige håndværksmæssige evner til at bygge et tiny-house, som er både bæredygtigt, velfungerende og overholde alle byggekrav. Aftalen med Mobilhouse sikrer, at mennesker uden ”gør-det-selv” evner kan realisere deres drøm om et liv i balance på alle niveauer, og at vi kan realisere vores mission om at skabe plads og mulighed for at lege og leve livet let, siger udviklingsdirektør Brian Christiansen, Egholm Park, i pressemeddelelsen.

Mobilhouse er også i dialog med flere kommuner, der overvejer at etablere boligområder, hvor der gives tilladelse til etablering af nye former for bebyggelse; herunder også boliger efter et såkaldt off-grid princip, som indebærer, at en bolig kan fungere uafhængig af tilslutning til blandt andet el- eller varme-net. 

Udviklet fra eksisternede system

Løsningen fra Mobilhouse er udviklet med fokus på livscyklusanalyse og bæredygtighed og er en videreudvikling af virksomhedens eksisterende modulopbyggede system. Systemet er svanemærket, opfylder gældende byggekrav, og anvendes allerede i forbindelse med helårsboliger, sommerhuse, kontorer, skovbørnehaver, elevboliger med videre.

Boligløsninger kan tilpasses i både størrelse og udformning til beboernes aktuelle behov. Det er blandt andet udstyret med solcelleanlæg og regnvandstank. 

Mobilhouses Kvantum Living Off-Grid omfatter to basisboliger på 48 kvm med mulighed for udbygning og tilføjelse af yderligere værelsesmoduler, terrasse, orangeri, udekøkken og lignende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118