23948sdkhjf

DI Byggeri henter ny topchef hos Dansk Energi

DI Byggeri har fundet sin nye branchedirektør.

Den 1. maj tiltræder den nuværende viceadministrerende direktør i Dansk Energi, Anders Stouge, som ny direktør i DI Byggeri.

Det oplyser DI i en pressemeddelelse.

- Hans faglige kompetencer og store erfaring gør ham til den helt rette person til at sætte en ny og endnu skarpere retning for DI Byggeri. Byggebranchen står overfor nogle store omvæltninger de kommende år indenfor særligt grøn omstilling og digitalisering. Med sin store viden indenfor bl.a. energi- og klimapolitik, er jeg sikker på, at Anders Stouge er den helt rette til navigere byggebranchen igennem den transformation med sikker hånd. Og så må vi ikke glemme, at branchen primært består af SMV’er, for hvem de bureaukratiske byrder skal lettes, så de kan rette endnu flere ressourcer mod kerneopgaven, siger siger Anders Søndergaard Larsen, medlemsdirektør i Dansk Industri, i pressemeddelelsen.

Fundamentet i hverdagen

Anders Stouge kommer som ny direktør i DI Byggeri til at repræsentere adskillige tusinde virksomheder indenfor en stor del af byggeriets værdikæde. Branchefællesskabet samler håndværksvirksomheder – små som store, producenter af byggematerialer, bygge- og anlægsentreprenører samt rådgivere.

Han ser da heller ikke overraskende frem til, at han om godt to måneder sætter sig i direktørstolen og kan påbegynde arbejdet i DI Byggeri, hvor han afløser Peter Stenholm, der bliver ny direktør i Ejendomdanmark.

- Jeg glæder mig rigtigt meget til at påbegynde arbejdet for én af Danmarks største og vigtigste brancher. Byggeriet er fundamentet i vores hverdag, og det danner rammen om hele vores samfund – vores arbejdspladser, de veje vi kører på, de mange forsyningsanlæg vi tager for givet, og vores hjem. Alt det skal vi lære at gøre på en grønnere måde samtidig med, at vi bevarer vores virksomheders konkurrencedygtighed. Det er en stor og spændende opgave, og jeg ser meget frem til at komme i gang, siger Anders Stouge i pressemeddelelsen.

Den nye branchedirektør kommer da også på noget af en opgave.

En lang række af DI Byggeris medlemmer udtrykte således tidligere på måneden deres store frustration over fusionen mellem DI og det tidligere Dansk Byggeri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142