23948sdkhjf

Østjysk entreprenør vinder renovering i Danmarks største arresthus

Personalebygningerne på Vestre Fængsel i København skal have et løft, og den opgave er landet som Byggeselskabet Paulsen, som nu har indgået aftale om renoveringen.

Det oplyser byggefirmaet fra Them ved Silkeborg på LinkedIn.

​Hovedentreprisen omfatter renovering af fængslets bygning A, B og C, herunder: tag- og facaderenovering, modernisering af medarbejdernes velfærdsfaciliteter, samt oprettelse af kontorfaciliteter til fængslets medarbejdere.

Bygherre er Direktoratet for Kriminalforsorgen, mens bygherrerådgiver og arkitekt er Alex Poulsen Arkitekter, underrådgiver og byggeledelse står John Bergelin A/S samt ingeniør Viborg Ingeniørerne for.

Vestre Fængsel er bygget som en korsformet panoptisk fire-etagers bygning, og det stod færdigbygget i 1895. Fængslet har gennemgået forskellige udvidelser igennem årene. Blandt andet er de kendte klassiske tremmer for vinduerne blevet fjernet. Med sin 506 pladser er Vestre Fængsel ifølge Kriminalforsorgen Danmarks største arresthus. 

Fængslet har fire fløje: Mandlige fællesskabsfløje, en kvindeafdeling samt Vestre Hospital. I midten af korsbygningen er centralfløjen, hvor skolen, kirken, biblioteket og institutionens administration er placeret.

Renoveringsprojektet udføres som hovedentreprise og forventes afleveret i vinteren 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125