23948sdkhjf

Aarhus-entreprenør henter ny topchef i NCC-selskab

Stifter og partner af den Aarhus-baserede entreprenørvirksomhed Q-Construction Morten Rankenberg overdrager stafetten som adm. direktør til Lasse Kåre Olsen. Skiftet sker den 1. marts i år.

Morten Rankenberg har stået i spidsen for at udvikle virksomheden i 15 år, men har nu besluttet, at næste udviklingstrin er en udskiftning af ham selv som adm. direktør, så han kan få mere tid til at fokusere på projekt- og forretningsudvikling i Q-Construction, lyder det i en pressemeddelelse om direktørskiftet. 

Valget af ny topchef er faldet på Lasse Kåre Olsen, der har en baggrund som civilingeniør og kommer fra en stilling som områdedirektør i NCC med ansvaret for det NCC-ejede firma Jakobsen & Blindkilde. Før det var han blandt andet afdelingsdirektør i KPC samt entreprise- og projekleder i Hoffmann. 

– Jeg kender Lasse fra vores fælles tid i NCC, og jeg har fulgt ham lige siden. Han var den eneste, jeg pegede på, som min afløser, og heldigvis var ejerkredsen og bestyrelsen enige, siger Morten Rankenberg i pressemeddelelsen.

Bliver udviklingschef

Fremover skal Morten Rankenberg fokusere på udvikling af Q-Construction i rollen som Chief Development Officer (CDO).

– Der ligger så mange muligheder i markedet, og mange projekter skal der arbejdes intensivt med i forhold til tidlig involvering. Dét er projekter, som jeg som entreprenant finder utroligt spændende, siger den afgående topchef.  

Han tilføjer, at tankerne om at videregive rollen som adm. direktør har været i proces igennem de sidste par år. 

– Jeg har altid haft fokus på, at jeg som ejerleder hele tiden har kunnet være katalysator og inspirator for mine medarbejders og firmaets positive udvikling. Det synes jeg med alt beskedenhed, er lykkedes, og nu er det tid til at give stafetten som CEO videre. 

Q-Construction A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 37,1 37,5
Resultat før af- og nedskrivninger 10,4 11,0
Resultat før skat 9,2 10,3
Årets resultat 7,1 8,0
Balancesum 141,8 109,0
Egenkapital 27,3 20,1
Gns. antal medarbejdere  39 36
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125