23948sdkhjf

Beton- og teglbranchen: Behov for nyt syn på udskældte byggematerialer

Er de mineralske byggematerialer, som beton, tegl og stål, bedre end deres ry, selv om det er velbeskrevet, at det koster på Co2-regnskabet at fremstille netop disse materialer?

Det bliver diskuteret af fagfolk på den grønne byggemesse Building Green, der begynder i dag onsdag i Forum i København.

Og diskussionen er kvalificeret af en ny Rambøll-rapport ved navn ’CO2-besparelse ved konventionelt byggeri’, der præsenteres på Building Green i dag.

Rapporten belyser, at generisk data angiveligt giver et ukorrekt beslutningsgrundlag, når der skal opføres byggeri med for eksempel beton, tegl, stål og isolering. Derfor er der behov for ny produkt- og branchespecifik data, lyder kritikken.

Det er da også netop Dansk Beton, Danske Tegl og VarmeIsoleringsForeningen, der har bestilt rapporten, og det vil paneldeltagerne, der skal diskutere den, formentlig have i baghovedet.

Brug for retvisende billede

Ikke desto mindre konkluderes, at der er et stort behov for at få udskiftet såkaldte generisk data i LCA-beregninger, der står for Life Cycle Assessement, med produktspecifik dansk data, "hvis der skal opnås et retvisende billede af et byggeris potentielle miljøpåvirkning og ressourceforbrug", som det hedder.

- Rapporten belyser, at generisk data giver et ukorrekt beslutningsgrundlag, når der skal opføres byggeri med for eksempel beton, tegl, stål og isolering, siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton under DI Byggeri, i en pressemeddelelse.

- Vi har behov for, at ny produkt- og branchespecifik data bliver implementeret i værktøjer som LCAbyg og InfraLCA, hvis danske materialeproducenter, der løbende udvikler mindre klimabelastende materialer, skal have mulighed for at blive vurderet på deres egne materialer, tilføjer hun.

I rapporten står blandt andet, at ved at anvende produktspecifik dansk miljødata (EPD’er) for produkter i LCA-beregninger, i enfamiliehus, rækkehus og etagebolig, ses en reduceret klimapåvirkning på henholdsvis 30 pct., 24 pct. og 14 pct. i forhold til en beregning baseret på generisk data.

Bedre end deres ry

Ifølge direktør hos Danske Tegl, Gitte K. Nielsen, viser det med al tydelighed, at konventionelle byggematerialer er godt rustet til fremtidens krav.

- Rapporten viser, at de mineralske byggematerialer er bedre end deres ry. Danske producenter er de seneste år kommet langt med at udvikle mindre klimabelastende materialer, som både har en lang levetid og lavt ressourceforbrug til drift og vedligehold i bygningens levetid. Vi står derfor godt rustet til fremtiden, mener hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124