23948sdkhjf

NCC sælger nyt kontorhus til pensionsselskab

Entreprenørvirksomheden NCC sælger kontorejendommen Omega Company House i Aarhus til PensionDanmark

Byggeriet er under opførelse, men over 60 pct. af den 9.000 kvm store ejendom er allerede udlejet til energiselskabet Energi Danmark, mens endnu en lejer forventes at være på plads inden længe.

- Vi er meget tilfredse med at kunne føje endnu et Company House i Aarhus til vores portefølje, ikke mindst fordi der er synergi i at kunne tilbyde vores lejere flere attraktive muligheder i området. Det er en velbeliggende bæredygtig ejendom i et attraktivt område med god infrastruktur, siger direktør Marius Møller fra Pensiondanmark i en pressemeddelelse.

Projektet er udviklet af NCC Property Development og opføres af NCC Danmark A/S.

Byggeriet forventes bæredygtighedscertificeret til DGNB Guld. Det betyder, at ejendommen lever op til høje krav for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, hvilket blandt andet indebærer et lavt energiforbrug og et godt indeklima.

Med aftalen med NCC føjer PensionDanmark endnu et Company House i Skejby til porteføljen og ejer dermed tre Company Houses og et hotel i et af Aarhus’ mest attraktive erhvervsområder.

Projektet er udviklet af NCC Property Development og opføres af NCC Danmark

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125