23948sdkhjf

Næstved vælger Holbæk-entreprenør til 222 millioners svømmehal

Vipper, 50-meter bassin og resten af Næstved Kommunes nye vand- og svømmefaciliteter skal bygges af Morten C. Henriksen A/S, idet byrådet valgt af følge byggeudvalgets indstilling og indgå kontrakt med den Holbæk-baserede entreprenør.

Underrådgiverne er GPP Arkitekter, ISC Rådgivende Ingeniører, LYTT urban & landscape architecture samt Jysk Svømmebadsteknik.

De 5.500 kvm topmoderne svømmefaciliteter indrettes, så bygningen kan rumme fritids-, undervisnings- og konkurrencebrug samtidig. Det kan lade sig gøre, fordi de forskellige bassinrum kan samles og adskilles. Det giver mulighed for at holde en børnebegejstret fødselsdag i morskabsbassinet, en fokuseret genoptræning i varmtvandsbassinet og et afgørende elitestævne i sportsbassinet, uden at de forskellige gæster forstyrrer hinanden.

Flere svømmefaciliteter i bagagen

Morten C. Henriksen A/S har erfaring fra lignende byggerier blandt andet Vandhuset Panteren i Vordingborg, fra dele af byggeriet af Holbæk Sportsby samt en tilbygning til Høje Taastrup Svømmehal.

Budgettet til de nye vand- og svømmefaciliteter er vokset til nu 222 mio. kr. siden Næstved Byråd afsatte de første penge i 2018, skriver mommunen i en pressemeddelelse. 

Det forventes, at de nye vand- og svømmefaciliteter i Stenlængegårdsområdet åbner i sensommeren 2024. 

Eliten i vandet og solceller på taget

Bygningen har et sportsbassin med otte baner på 50 meter, hvilket betyder at den nye bygning kan lægge vand til elitestævner og store kulturelle events.

Derudover indeholder vand- og svømmefaciliteterne et motionsbassin, et varmtvandsbassin, et morskabsbassin, en vandrutsjebane, udspring, damp- og infrarødsauna og omklædningsfaciliteter med mulighed for at benytte aflukkede omklædningsrum til for eksempel familier med små børn eller mennesker med særlige behov. Derudover kommer der produktionskøkken og servering i forhal og bassinområdet.

De nye vand- og svømmefaciliteter kommer til at indeholde:

- Sportsbassin: 50 meter, 8 baner

- Motionsbassin: 25 meter, 4 baner

- Varmtvandsbassin: 90 kvm

- Morskabsbassin: 150 kvm

Vandrutsjebane: 80 meter lang (sidder udvendigt på bygningen og ender i et selvstændigt bassin)

Sauna: Fællesområde med sauna, dampsauna og infrarød sauna. Sauna i omklædningsrummene.

Omklædning: Herre, dame og 7 aflukkede omklædningsrum

Udspring: 1-meters og 3-meters vippe og 5-meters platform

Café: Produktionskøkken med servering i forhal og bassinområde

Blandt andet får bygningen et stort integreret solcelleanlæg, der forventes at kunne dække op til 40 pct. af det årlige strømforbrug.

De nye vand- og svømmefaciliteter erstatter Herlufsholm Svømmehal, Næstved Svømmehal og Birkebjergparkens varmtvandsbassin. De tre nuværende svømmehaller lukker, når den nye bygning står klar. 

Baggrunden for at opføre et nyt anlæg med nye vand- og svømmefaciliteter er, at kommunens eksisterende svømmehaller er i en stand og har en alder, der kræver større og større vedligeholdelse og renovering. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125