23948sdkhjf

Licitationen mener: Generationsskifte med ublu makker flår virksomheder fra hinanden

Det er oplagt, at alle skal være med til at betale til de offentlige kasser. Det betyder nemlig, at vi kan udvikle vores velfærdssamfund, hvor især de mange virksomheder, som skaber arbejdspladser, er med til at holde den danske velfærdsmodel kørende.

Det har de fleste politikere indset. Derfor gør man fra mange sider også meget for at sikre fleksible og rimelige rammevilkår for virksomhederne.

Det kan derfor undre, at politikerne hæmmer virksomhedernes muligheder for et økonomisk rimeligt og overskueligt generationsskifte. Nye tal viser, at arveafgiften i 2020 indbragte staten 6,7 mia. kr. Det er en stigning på 1,9 mia. kr. på bare to år. Det betyder, at arve- og gaveafgiften herhjemme udgør ca. 0,6 pct. af de samlede skaffe- og afgifter. Det er den højeste procentsats i OECD, hvor gennemsnittet ligger på ca. 0,36 pct.

Mange lande opkræver slet ikke arveafgift, blandt andet fordi der er tale om penge, som allerede er beskattet én eller flere gange.

Den voldsomme danske version af arveafgiften lægger populært sagt et kapitaldræn i mange virksomheder, så likviditeten fosser ud. Det gør det meget svært at foretage et generationsskifte uden at flå virksomheden i stumper og stykker.

Arve- og gaveafgiften er en grim knast, som bør høvles ned. Der bør skabes et mere ensartet og overskueligt system, når det handler om skatter og afgifter ved generationsskifte.

For virksomhedernes skyld og for at sikre velfærdssamfundet.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11