23948sdkhjf

Odense-entreprenør vinder 26 almene boliger på Sydfyn

I foråret 2021 tager Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) det første spadestik til 26 familieboliger med tilhørende fælleshus ved Haarby Lund i Haarby på Sydfyn. 

Aftalen på hovedentreprisen blev underskrevet af FAB og byggefirmaet TMRB fra Odense tidligere på måneden. 

De 26 boliger, som Haarby Lund kommer til at bestå af, bliver i et og halvanden plan opført som klyngehuse. Der vil i alt være tre boligtyper i henholdsvis 75, 87 og 102 kvm. Husene opføres i et område forbeholdt til tæt-lav bebyggelse, så de kommende beboere vil opleve et boligområde med cykelstier og små veje, der fører til byens skole, idrætsaktiviteter og bymidte.

I hjertet af bebyggelsen opføres et fælleshus på cirka 123 kvm med fælleslokale til omkring 50 personer og et gæsteværelse. 

Træ i det indre og ydre

FAB har generelt fokus på miljø, bæredygtighed og energirigtige tiltag, og alle materialer i byggeriet i Haarby Lund er derfor valgt ud fra et bæredygtigt perspektiv, hvilket også er med til at sikre et sundt indeklima i boligerne. 

Den lille klynge af huse er tro mod FABs strategi om at bygge grønne og bæredygtige boliger med attraktive udearealer. Materialer i byggeriet er således valgt ud fra et bæredygtigt perspektiv, og eksempelvis opføres de bærende konstruktioner som lette trækonstruktioner, ligesom boligernes facade-beklædninger udføres i træ. 

Omkring bebyggelsen bliver friarealer tilplantet med en vildteng-blanding med forskellige blomsterfrø, der skal tilgodese bier og sommerfugle samt fremmer biodiversiteten. 

På den baggrund udfører FAB projektet i henhold til bæredygtighedsordningen DGNB, hvor målet er at opnå et DGNB-guld certifikat. 

Det videre arbejde med projektet forsætter, og afhænger af den endelige godkendelse i byrådet, der træffes i ultimo april. Går alt efter planen, vil de nybyggede boliger være indflytningsklar medio 2022. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109