23948sdkhjf

Licitationen mener: De unge vil den grønne dagsorden

De tekniske videregående uddannelser ser ud til at have fanget de unges interesse.

Da ansøgningsfristen til de videregående uddannelser udløb 15. marts, var der en stigning i antallet af ansøgere.

Eksempelvis oplever uddannelserne til el-installatør og vvs-installatør henholdsvis 38 og 8 pct. flere ansøgere i forhold til 2020, ligesom maskinmester- og produktionsteknologuddannelserne har holdt niveauet fra sidste år.

Det er alle uddannelser inden for det særlige STEM-område, som favner bæredygtighed, grøn omstilling og udviklingen af Danmark. Uddannelserne er afgørende for, at Danmark kan komme i den grønne førertrøje og ikke mindst, at bygge- og anlægsbranchen tager sin del af indsatsen.

Derfor er det også vigtigt, at installations-fagene oplever fremgang. Det er ikke mindst her, at byggeriets grønne løsninger findes.

Men det er så også nu, at virksomhederne skal holde fast. For søgningen mod de tekniske uddannelser kræver praktikpladser.

Trods coronakrise og dertilhørende økonomiske tømmermænd hos nogle virksomheder skal der tænkes i fremtiden. Og fremtiden er afhængig af den rette arbejdskraft. Derfor skal installationsvirksomhederne heller ikke hvile på laurbærene, men i gang med at oprette langt flere praktikpladser, så fremtidens arbejdskraft er sikret.

De unge er der øjensynligt. Så virksomhederne skal følge med.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5