23948sdkhjf

Nye planer: Verdens førende børnehospital skal bygges i Østjylland

- Vores ambition med det her projekt er at blive verdens førende og mest moderne børne- og ungehospital med en masse aktører og et stort fællesskab af faglig viden og ekspertise.

Så ambitiøs lyder udmeldingen fra Aarhus Universitetshospital (AUH) sygeplejefaglige direktør Inge Pia Christensen, der mandag har løftet sløret for et fremtidigt byggeri at et stort, nyt børne- og ungehospital som en del af AUH.

- Det er en gammel drøm, vi nu får mulighed for at føre ud i livet. Foruden selve børnehospitalet, er det også vores ambition at oprette et videnscenter i samme forbindelse, så vi kan videreudvikle et højt niveau af faglighed, plejebehandling, undersøgelser og operationer til børn og unge, siger Inge Pia Christensen til TV2 Østjylland.

Indtil videre har Hospitalsenheden bevilget penge til udarbejdelsen af et prospekt samt ansættelsen af en projektleder i en toårig stilling.

Det næste halve år består realiseringen i at udvikle det fælles mindset, der skal være dybt forankret og integreret på det nye hospital. Et eventuelt byggeri forventes at kunne påbegynde i løbet af 2023.

Det nye, kommende børnehospital på AUH vil ikke kun være et behandlingssted, men vil samtidig have fokus på aktivt at involvere børn og unge. Samtidig vil hospitalet komme til at arbejde tæt sammen med Børne og Ungdomspsykiatrien, som også har til huse på matriklen i Skejby.

Videncentret, der er planer om på stedet, skal blandt andet gøre det muligt at kunne sparre med uddannelsesinstitutioner, kommuner og praktiserende læger.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.005