23948sdkhjf

Entreprenør på plads til sygehusudvidelse

Juul & Nielsen vandt kampen om et nyt østjysk dialyseafsnit foran MT Højgaard

Endnu en entreprise med tråde til den store udvidelse af Regionshospitalet Randers, Vita, er afgjort. Entreprenørfirmaet Juul & Nielsen A/S skal bygge et nyt dialyseafsnit på det østjyske hospital.

- Juul & Nielsen A/S har allerede erfaringer med sygehusbyggeri. De ved derfor, hvad det kræver at bygge i et hus, der er i drift alle årets 365 dage, siger Henrik Larsen, hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers, i en pressemeddelelse.

Budgettet for det nye dialyseafsnit er cirka 32 mio. kr. 

Juul & Nielsens vestdanske afdeling vandt hovedentreprisen efter en begrænset licitation med forudgående prækvalifikation. 

Entreprenørfirmaet afgav det økonomisk mest fordelagtige bud og vandt dermed opgaven over MT Højgaard, der også var prækvalificeret.

Byggeriet af dialyseafsnittet startes op i udgangen af januar 2025, og det nye afsnit forventes at kunne tages i brug i første kvartal 2026.

Bedre rammer 

Baggrunden for byggeriet er, at Regionshospitalet Randers skal have et nyt dialyseafsnit, fordi det nuværende dialyseafsnit ligger i en af de bygninger, der skal rives ned til fordel for hospitalets store udvidelse, Vita. 

I stedet placeres Dialysen nu ved hospitalets indgang B i et endnu ikke udnyttet råhus, der blev opført sammen med den nye akutafdeling i 2016.

Vita omfatter ny- og ombygninger, der skal skabe et akuthospital, som sikrer de bedste rammer for både patienter og personale.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094