23948sdkhjf

Danske arkitekter vinder international konkurrence om 85 meter trætårn

Den danske arkitektvirksomhed 3XN er sammen med tyske IttenBrechbühl udpeget til at designe et ambitiøst og bæredygtigt træbyggeri i Lausanne i Schweiz. Byggeriet består af et tårn på 85 meter samt transformationen og ombygningen af to eksisterende bygninger. Tårnet Tilia Tower består af lejligheder, et hotel og butikker, og de to arkitektfirmaer har lagt særlig vægt på et design, der løfter byudviklingen ved at skabe liv og behagelige byrum.

Tilia Tower består af et blandet program af lejligheder, hotel, co-working og forskellige offentlige funktioner som hotellobby, bar, butikker, restauranter og caféer.

Udover et varieret program har variation også været et af nøglegrebene i bygningens design. Mangfoldigheden afspejler sig i facaden og dens detaljerede og vekslede udtryk.

De dybe vinduesnicher og terrasser rækker ud og skaber forbindelse mellem bygningen, dens brugere og uderummet. Dybden på nicherne og terrasserne optimerer energieffektiviteten og forholdet til sol, vind og dagslys, og skaber behagelige, uforstyrrede rekreative udendørsarealer.

Træ er et fantastisk materiale

– Vi har arbejdet ud fra filosofien om at gøre bygning så menneskelig som mulig ved at vægte forbindelsen til naturen og sikre godt dagslys, som vi ved er vigtig for menneskers velvære. Træ er gennemgående materialer i projektet og tilføjer et naturligt, varmt og robust udtryk. Træ er er fantastisk byggemateriale, og det vil give bygningen et fint taktilit udtryk. Tilia Tower bliver et lyst, venligt, menneskeligt og bæredygtigt byggeri, siger Jan Ammundsen, der er arkitekt og ansvarlig seniorpartner for Tilia Tower hos 3XN.

Udover at bidrage til et godt indeklima bidrager valget af træ desuden til en signifikant reduktion af CO2-aftryket. I forlængelse af det nye højhus ligger en ældre men velfungerende kontorbygning og badmintonhal. De to eksisterende bygninger bevares og gennemgår en transformation, der består af en energieffektiv renovation og opdatering af facader, så de matcher den nye bygning.

Udover Tilia Tower står 3XN og IttenBrechbühl bag den Internationale Olympiske Komites nye hovedsæde Olympic House, der også ligger i Lausanne og åbnede i 2019. Olympic House er udnævnt til det mest bæredygtige kontorbyggeri i verden.

Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114