23948sdkhjf

MT Højgaard-boss: Vi er på sporet

Tredje kvartal bød på fortsat fremgang for MT Højgaard, som derfor holder fast i forventningerne til 2020. Det skriver entreprenørkoncernen i en selskabsmeddelelse onsdag.

Scandi Byg fremhæves som den primære årsag til, at omsætnignen steg i perioden august-september til 1.497 mio. kr.

– Vi har haft et fornuftigt 3. kvartal med god fremdrift for vores strategiske satsning på samarbejder og bæredygtighed, og vi har reduceret risici ved at lukke flere tvistsager, siger adm. direktør og koncernchef Morten Hansen, MT Højgaard Holding, i meddelelsen.

Farvel til opgaver som rådgivende ingeniø

Som led i organisationsændringen pr. 1 oktober 2020 har MT Højgaard Danmark nedlagt funktionen Design & Engineering og løser dermed ikke længere opgaver som rådgivende ingeniør.

MT Højgaard Danmark vil i stedet intensivere samarbejde og samhandel med eksterne rådgivere.

– Resultatmæssigt er vi på sporet – vi forbedrer skridt for skridt indtjeningen før særlige poster, og vi regner med at tage et yderligere skridt i 4. kvartal. På grund af Covid-19 er der stadig større usikkerhed i markedet, men vi begynder at se et momentum i efterspørgslen fra offentlige kunder og den almene sektor, særligt på renoveringer, og på tværs af koncernen er pipelinen styrket i 3. kvartal, fortsætter han.

I de første ni måender af 2020 som helhed faldt omsætningen med 5 pct. sammenlignet med året før. Det skyldes især en midlertidig nedgang i Enemærke & Petersens omsætning i 1. halvår 2020, lyder forklaringen.

Koncernens samlede ordrebeholdning var ved udgangen af 3. kvartal steget til 6,8 mia. kr.

Holder fast trods øget usikkerhed

Mt Højgaard holder fast i forventningerne til 2020, det selv om der fortsat er større usikkerhed i markedet som følge af konsekvenserne af Covid-19-pandemien, bemærkes det.

Omsætnignen forventes således at blive 5,9 mia. kr. i MT Højgaard-koncernen, mens driftsresultatet før særlige poster ventes at lande i niveauet 125 mio. kr.

For MT Højgaard Holding A/S fastholdes forventningerne om en omsætning på omkring 5,9 mia. kr. og et driftsresultat før særlige poster i niveauet 85 mio. kr.

MT Højgaard Holding A/S
mio. kr. Q3 2020 Q3 2019
Nettoomsætning 1.497 1.482
Resultat af primær drift -4 0
Resultat før skat -16 -6
Periodens resultat -17 1
Egenkapital ÅTD 582 575
Balancesum ÅTD 4.106 4.596
Gns. antal ansatte ÅTD 2.848 1.950
Perioden blev afsluttet 30.09.2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188