23948sdkhjf

Tvis udvider: Første spadestik til 1.200 varmeforbrugere i Vamdrup

De tre første spadestik blev i dag taget på den nye fjernvarmeledning, som skal forsyne Vamdrup med fjernvarme fra TVIS-systemet.

De tre, som bidrog med deres arbejdskraft til den 8 kilometer lange strækning, var Koldings borgmester, Jørn Pedersen, Vamdrup Fjernvarmes bestyrelsesformand, Niels Thomsen, og TVIS’ bestyrelsesformand, Lars Schmidt.

- Det er en stor glæde for mig, at vi har sat gang i arbejdet. Ledningen til Vamdrup og dagen i dag er særlig speciel for osi Tvis, da vi markerer det første af tre store udvidelsesprojekter til byer i Trekantområdet, som skal forsynes med Tvis-varmen. Det er den første større udvidelse i selskabets 35-årige i historie, siger Lars Schmidt, bestyrelsesformand i Tvis.

Formålet er at forsyne Vamdrup Fjernvarme med varme fra varmesæsonen i 2021/2022, hvor Tvis skal levere 72 procent af fjernvarmen til Vamdrups 1.168 fjernvarmeforbrugere.

TVIS’ andel svarer til det årlige forbrug i cirka 1400 standardhuse, og der er plads til at forsyne flere. Ledningen har tilstrækkelig kapacitet til fremtidige udvidelser af fjernvarmenettet i Vamdrup, så der er plads til, at endnu flere forbrugere kan få del i fjernvarmen.

-Vi forventer at sætte kaffen over i oktober næste år og glæder os til at invitere Tvis ind i vores varmeområde. Vi fortsætter med at aftage overskudsvarme fra Rockwool og udfaser stort set de sidste fossile brændsler fra fjernvarmen og værner forbrugerne mod de svingende olie- og gaspriser. Og så giver det os gode kort på hånden, når vi tilbyder vores varmeløsning til gas-områderne i Vamdrup, siger Niels Thomsen, bestyrelsesformand i Vamdrup Fjernvarme.

Når projektet er gennemført og Vamdrup Fjernvarme modtager TVIS-varme til varmesæsonen i 2021-2022, bliver det med en væsentligt reduceret CO2 – udledning på 93 procent. CO2-udledningen falder med 78.000 ton over en 20-årig periode eller cirka 3.900 tons pr år.

Tvis investerer ca. 48 mio. kr. i etableringen af ledning, pumpestation og vekslere.

Sideløbende hermed skal der også etableres en ny pumpestation, der skal cirkulere fjernvarmevandet, fire nye vekslerstationer og mindre udskiftninger i det nuværende system.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109