23948sdkhjf

Vejle-entreprenør vinder 17.000 kvm skoleprojekt i Aarhus

Aarhus Kommune har valgt STB Byg er valgt som hovedentreprenør til Stensagerprojektet, et nyt, samlet tilbud, der skal skabe livs- og læringskvalitet på specialområdet. 

– Vi ser meget frem til samarbejdet med Århus Kommune og deres rådgivere Rum Arkitekter, Moe ingeniør og By + Land, og vi glæder os til at komme i gang med projektet, udtaler Jens Winther, der er adm. direktør hos STB Byg, i en pressemeddelelse fra Vejle-entreprenøren. 

Den eksisterende folkeskole Tovshøjskolen, kommer til at danne ramme om den nye Stensagerskole og en nyetableret specialdaginstitution, målrettet 0-6 årige. Udover skole og daginstitution vil de fremtidige rammer indeholde en specialtandlæge, en eksisterende almen skoletandlæge og foreningsfaciliteter. 

Fakta: Stensagerskolen

Stensagerskolen er en specialskole i Aarhus Kommune for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, autismespektrum forstyrrelser og/eller multiple funktionsnedsættelser

Projektet består af ombygning og udvidelse, af den eksisterende tre sporede folkeskole: En eksisterende pedelbolig rives ned, der opføres seks nye tilbygning på i alt cirka 1.550 kvm, og der foretages ombygning og renovering af eksisterende skole på i alt cirka 16.110 kvm. Hermed indrettes de eksisterende bygningskroppe med klasseværelser og faglokaler til børnenes særlige behov og i tilknytning til disse etableres der nye hygiejnerum og toiletfaciliteter med moderne velfærdsteknologi. 

Desuden omdannes eksisterende udearealer på cirka 48.000 kvm for at skabe den nødvendige tilgængelighed og for at give husets kommende brugere de bedste forudsætninger for selvhjælp og selvstændighed.

Bringer fagligheden i spil 

STB Byg har netop afsluttet udarbejdelsen af en ny strategi, der rækker frem mod 2023. Her er et af nøgleaspekterne at fokusere på de projekttyper de er bedst til, og hvor virksomhedens kompetencer bedst kommer i spil.  

- Projektet passer rigtig fint med vores strategiske ambition, om at have en større andel af hovedentrepriser og renoveringsopgaver i vores pipeline. Den type af projekter bringer vores faglighed og kernekompetence i spil på en rigtig god måde, siger Jens Winther.

Firmaet udfører total-, hoved- og storentrepriser i hele landet og beskæftiger omkring 100 medarbejdere, hvoraf cirka 60 er håndværkere.

Samarbejde om uddannelse og jobsøgning

I forbindelse med projektet er STB Byg ved at indgå et samarbejde med Det boligsociale hus i Gellerup/Toveshøj har til formål at støtte lokalområdets beboere med blandt andet jobsøgning og uddannelse. 

– Lige nu er vi gået i tænkeboks, for at finde de bedste muligheder for samarbejde, udtaler Jens Winther, som af erfaring ser man muligheder i projekttypen.  

– Vi har allerede haft det første møde med STB Byg, og vi tror meget på et samarbejde i forbindelse med Stensagerprojektet, udtaler Louise Enevoldsen, der er leder for uddannelse og beskæftigelse i Det boligsociale hus i Gellerup/Toveshøj, som er et samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Jobcenter Aarhus. 

– Det er for tidligt at sige, hvad der konkret kommer til at ligge i samarbejdet, men det handler om at hjælpe områdets arbejdsløse i job eller uddannelse, tilføjer hun.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109