Femern-projektet lægger alle miljødata frem
Der var voldsom debat om konsekvenserne for naturen, da man i 1989 tog fat på at bygge forbindelsen over Storebælt. Og igen, da Danmark og Sverige begyndte på Øresundsbroen i 1990'erne.
Miljøorganisationer frygtede langvarige skader på dyreliv og havmiljø. Den statslige bygherre blev anklaget for at tilbageholde oplysninger.
Den debat vil man kunne undgå under det næste årtis arbejde med danmarkshistoriens største anlægsprojekt: Femern Bælt-tunnelen til Tyskland.
Vil man vide, hvordan det går med eksempelvis bestanden af det sjældne Østersø-marsvin, kan man i fremtiden hente direkte data på en ny miljøportal, som Femern A/S åbner mandag.
Den indeholder de seneste fire års miljøundersøgelser. Kombineret med live-data døgnet rundt fra 14 nye målestationer i Femern Bælt.
Her vil myndigheder, miljøorganisationer og borgere kunne følge med, mens sænketunnelen anlægges.
Portalen er opkaldt efter jætten Ægir, havets konge i nordisk mytologi.
Projektet får stor ros fra grøn side
"Et skatkammer. Dette er et klasseeksempel på åbenhed", lyder det fra naturgeograf Michael Løvendal Kruse. Han er Femern Bælt-ansvarlig i Danmarks Naturfredningsforening.
Portalen er også interessant for Miljøstyrelsen, siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen.
- Friske onlinedata fra Femern-projektet gør os i stand til at sætte vores egne skibsmålinger i perspektiv, så vi bedre kan følge udviklingen i denne del af de danske farvande, konstaterer han.
Med miljøportalen kan man med onlinedata fra bøjestationerne i realtid følge ilt- og strømforhold, oplyser Anders Bjørnshave, miljøchef i Femern A/S.
/ritzau/
Artiklen er en del af temaet Femern.
