Et stykke dansk brohistorie har rundet 50 år

I efterkrigsårene skete der en kraftig fremgang i biltrafikken. Fra politisk side ønskede man at skabe bedre mobilitet og økonomisk vækst i hele Danmark, og derfor iværksatte staten et omfattende byggeri af motorveje og broer over hele landet.

Det første skridt var at forbinde Fyn og Jylland, som muliggjorde den videre bygning af motorveje op gennem Jylland. Dét banede vejen for den senere forbindelse over Storebælt og derved et sammenhængende motorvejsnet i Danmark.

Nye standarder
Men først skulle en ny bro over Lillebælt projekteres. Ingeniørvirksomheden Cowi havde gennem flere år studeret moderne hængebroteknik og blev derfor i 1959 af Vejdirektoratet bedt om at udføre et skitseprojekt og forundersøgelser på den nye bro, da man ønskede en hængebro.

Om broen

Byggeperiode: 1965-1970
Samlet længde: 1700 meter
Frit spænd: 600 meter
Højde på pyloner: 120 meter
Bredde: 33 meter
Pris: 265 mio. kroner
Arkitekt: Orla Mølgaard-Nielsen
Broen er opført af Monberg og Thorsen A/S samt ”Brokonsortiet Lillebælt” bestående af entreprenørfirmaerne: A. Jespersen & Søn A/S, J. Saabye & O. Lerche A/S, Dansk Entreprenørselskab Christiani & Nielsen A/S.
Projektering: Cowi

Den nye Lillebæltsbro kom til at markere et markant udviklingstrin i moderne hængebrosdesign, og den indeholder for den tid flere nye innovative løsninger.

Flere af disse satte nye standarder for senere brobygning, både i Danmark og internationalt.

For Jens Sandager, broingeniør og markedsdirektør i Cowis Trafikanlægsdivision, markerer jubilæumsdagen en milepæl i Cowis historie:

- Det gør mig naturligvis glad og stolt, at vi i Cowi har været med til at udvikle så markant et vartegn - der samtidig var et vigtigt skridt på vejen i forhold til at skabe en bedre sammenhængskraft i Danmark. Der er heller ingen tvivl om, at broen har været afgørende for udviklingen af Cowis brokompetencer, som gennem årene har givet os international gennemslagskraft, siger han i en pressemeddelelse.

Stor lokal betydning
Den nye Lillebæltsbro har ikke blot haft stor betydning for mobiliteten i Danmark, men også for væksten i Trekantområdet.

Direktøren for organisationen Trekantområdet, Morten Rettig, fremhæver, at hele 25.000 bilister dagligt pendler over broen for at tage på arbejde i områdets virksomheder, og næsten 700 mio. biler har gennem årene passeret hen over broen.

- Trekantområdet ville nok ikke være, som vi kender det i dag, hvis det ikke var for broen. Lillebæltsbroen har en enorm betydning for mobiliteten. Uden broen kan jeg ikke se, hvordan vi skulle kunne få den arbejdskraft, som betyder, vi har Danmarks næststørste BNP pr. indbygger, siger han.

Med de nye velafprøvede teknikker på Den nye Lillebæltsbro kunne Cowi lidt over 20 år senere kaste sig ud i et større projekt - nemlig Storebæltsbroen. Den satte for alvor dansk brobygning på det internationale landkort.
brahe

Innovative løsninger

Skibsstødsanalysen bliver tænkt ind i designet af broen. Efter en stor ulykke i Venezuela i 1964, hvor et stort skib påsejlede en bro, og flere mistede livet, påbegyndtes en undersøgelse om, hvorvidt Den nye Lillebæltsbro ville kunne klare en påsejling. Man regnede sig frem til, at broens pyloner og fundering ville kunne modstå en kollision fra et større skib – blandt andet fordi pylonerne blev støbt i beton og ikke stål, som var praksis i især mange amerikanske hængebroer. Fremover blev skibsstød indregnet i alle store broprojekter.

Aerodynamisk brodæk. På dette tidspunkt var kassedragere begyndt at blive anvendt i brobygning, dog ikke hængebroer, da vindpåvirkningen var for stærk. Det blev alligevel besluttet at bruge kassedragerne til Lillebæltsbroen. Gennem samarbejde med Danmarks eneste aeronautiske ingeniør udvikledes en kassedrager med et tværsnit inspireret af en flyvinge med påmonterede flaps. Vindtunnelforsøg understøttede, at denne konstruktion gjorde, at vindstød ikke satte broen i kraftige svingninger. Derudover udvikledes et affugtnings- og ventilationssystem, som holdt den indvendige stålkasse fri for rust – hvilket stadig gælder den dag i dag.

Ankerblokke tilpasset vanskelig jordbund. Jordbundsforholdene omkring Lillebælt betød, at det ville være uhensigtsmæssigt at placere broens ankerblokke oven på jorden, da den særlige Lillebælts-ler ville få dem til at glide. Løsningen blev underjordiske sneplovformede blokke, hvor ballasten fra jorden holdt ankerblokken på plads.
Kilde: Cowi