23948sdkhjf

Trio vinder idræts- og kulturcenter ved Aarhus

Base Erhverv har sammen med Ginneruparkitekter og Rønslev Rådgivende Ingeniører vundet projektkonkurrencen om et nyt idræts- og kulturcenter i Harlev, som skal fungere som byens nye samlingssted. 

Med multihal og café etableres idræts- og Kulturcenter i tilknytning til Næshøjskolen og skal integreres i det eksisterende miljø omkring skolen, hvor idrætsgrene, lokale borgere og Næshøjskolen i dag er fælles om pladsen. Centret sal været mødested for byens borgere på tværs af interesser, køn og alder. Et sted, hvor foreninger og institutioner kan skabe sundhedsfremmende aktiviteter for alle. 

Fakta: Idræts- og kulturcenter i Harlev

Bygherre: S/I Harlev Idræts- og kulturcenter

Adresse: Gammel Stillingvej, Aarhus

Areal: 1.672 kvm

Entreprenør: Base Erhverv

Ingeniør: Rønslev Rådgivende Ingeniører

Arkitekt: Ginneruparkitekter

Multihallens design tager ifølge Ginneruparkitekter afsæt i de eksisterende bygningsvolumeners formsprog og materialitet, men tilføjer samtidigt et karakteristisk element til området. En lys beton danner base for det samlede bygningsvolumen, mens store vinduespartier giver indkig til både café og multihal. Konstruktionen, som hviler ovenpå betonbasen, referer med materialitet til det eksisterende bibliotek på den modsatte side af svømmehallen. 

Caféen skal være et naturligt samlingssted for besøgende uanset om det er sportsligt eller socialt. Den åbne facade mod byen skal skabe opmærksomhed omkring caféens tilbud, mens de fysiske rammer muliggør en lang række af ophold og aktiviteter. Fra caféen er det muligt at følge med i de sportslige aktiviteter i multihallen gennem store vinduesåbninger. Der er desuden direkte adgang fra caféen til multihallen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187