23948sdkhjf

Genopstået modulbygger genvinder boligprojekt

BM Byggeindustri, som gik konkurs og genopstod i foråret, har genvundet kontrakten på 49 boliger i Gentofte. 

Mosevang hedder projektet, som opføres i moduler og bliver en afdeling under Gentofte Ejendomsselskab, der administreres af KAB. Boligerne skal opføres efter AlmenBolig+ konceptet , hvor bæredygtighed indarbejdes i udformningen af boligerne. 

Boligafdelingen kommer til at bestå af 16 boliger på cirka 50 kvm, 17 boliger på 82 kvm og cirka 16 stk 115 kvm-boliger. Bebyggelsen kommer til at ligge på hjørnet af Palle Simonsens Vej og Sognevej i Gentofte.

Viderefører det igangsatte 

Afstikker af Mosegårdsparken

Gentofte Ejendomsselskab har siden etableringen i slutningen af 1940’erne haft én afdeling, Mosegårdsparken, med 311 lejemål.

Nu etableres så en ny afdeling, Mosevang, med cirka 50 nye boliger ved siden af Mosegårdsparken.

Projektet opføres i totalentreprise efter konceptet AlmenBolig+, som KAB og BM Byggeindustri A/S (nu 165731 ByggeEntreprise A/S under konkurs, red.)  oprindeligt indgik rammeaftale om. Efter projektering og indhentelse af skema A blev modulbyggeren erklæret konkurs.

Nu har parterne så indgået kontrakt om at videreføre og færdiggøre projektet ved at udskifte leverandør med det nye BM Byggindustri. 

Aftalen har en værdi af 58 mio. kr. moms ikke medregnet. 

Gentofte Ejendomsselskabs håber på en indflytning omkring 2022.  

Overtog de gamle opgaver efter konkursen

Den store modulbygger BM Byggeindustri indgav den 9. marts konkursbegæring. Årsagen var udsigt til et søgsmål i størrelsesordenen 30–40 mio. kr. forbundet med MgO-pladesager. Samme dag som konkursbegæringen blev firmaets cirka 120 timelønnede medarbejdere og 40 funktionærer sendt hjem. 

Folkene bag havde held til at genrejse selskabet og fortsætter driften fra fabrikken i Hobro. Omkring 40 medarbejdere blev genansat.

I forlængelse af, at BM Byggeindustri genopstod efter konkurs i foråret, fortalte direktør og medindehaver Tom Mikkelsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at virksomheden også fortsatte med "stort set alle igangværende opgaver". Dengang dog uden at sætte navn på.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.17