23948sdkhjf

40 år med høj rejsning

Vejlefjordbroen, der er Vejles vigtigste vartegn, runder et skarpt hjørne

I morgen, onsdag 1. juli har Vejle en helt særlig fødselar; Det er Vejlefjordbroen, der runder de 40 år. Broen blev etableret for at aflaste presset på hovedvej A10 gennem Vejle - som følge af den generelt voksende biltrafik i Danmark i 1960’erne og 1970’erne.

Vejdirektoratet var bygherre på projektet, mens Cowi stod for projektering og tilsyn for bygherren. Tidligere tegnestue Hvidt & Mølgaard var arkitekter på projektet, og endelig stod Vejlefjordskonsortiet (Monberg & Thorsen, Jespersen & Søn og Dyckerhoff & Widmann) for opførelsen.

Broen i tal

Indviet 1. juli 1980, dog taget i brug en uge før

Del af den østjyske motorvej og Europæiske E45

Totallængde : 1.710 meter, som gjorde den til Danmarks næst længste bro ved opførslen

Spændvidder mellem buerne : 110 meter

Højde over vandoverfladen: 40 meter

Bredde på kørebane : 26,6 meter. De oprindelige to kørebaner (plus nødspor) i hver retning er siden udvidet til tre spor hver vej. Det har været diskuteret at udbygge broen med yderlige to spor, men løsningen er dyr.

Pris : 317 mio. kr.

- Vejlefjordbroen har sikret Vejle som et attraktivt bosætningsområde, da borgerne har nem adgang til god infrastruktur, som vel at mærke ikke krydser byen, forklarer Svend Aage Christensen, Cowis regionsdirektør i region Sydjylland, som fra sin plads på Vejlekontoret kan nyde synet af den broen.

Vejen til internationele broer
Hos Anton Petersen, tidligere senior vice president for Cowis brodivision og nu formand for Cowi fonden, har Vejlefjordbroen en særlig plads i hjertet:

- Jeg startede som ung ingeniør med projektering af netop Vejlefjordsbroen i 1975, og jeg brugte fem år af mit professionelle arbejdsliv på projektet. Set i bakspejlet er der ingen tvivl om, at Vejlefjordbroen var et vigtigt skridt på vejen i forhold til at give Cowi de kompetencer, der betød, at vi kunne vinde store broprojekter internationalt.

Han forklarer om den ingeniørmæssige udfordring med Vejlefjordbroen:

- Man skulle på én gang bygge højt og langt. Det var ambitionen at skabe en visuelt flot bro, som dels passede æstetisk ind i Vejlefjordens tunneldal, dels fyldte mindst muligt i landskabet. Det kan ses i broens detaljer. Den flugter med skrænterne på hver side af fjorden, så den kommer til at fremstå som "en streg i luften", selvom det havde været billigere at bygge den lavere. Ligeledes fik bropillerne et rektangulært tværsnit, hvor det er den tynde side, der vender udad.
Kaptain

Tekniske specifikationer

Vejlefjordbroen er en særlig type bjælkebro; en såkaldt cantileverbro. Det vil sige, at bygningen af broen skete i fri frembygning ud fra bropillerne uden brug af stilladser. Det var den første multifagsbro i Danmark, der blev bygget på denne måde.

Broens overdel støbt på stedet i forspændt beton, i såkaldte frembygningsvogne. Under den fri frembygning blev de udkragede brodragere stabiliseret af en overliggende, cirka 140 m lang, stabiliseringsdrager i stål.

Broen er funderet på vanskeligt underlag. Bunden af fjorden består af et tykt lag dynd og især syd-skrænten af fjorden var ustabil. Hver fjordpille blev funderet på cirka 135 rammede betonpæle på 0,4 x 0,5 kvm, som varierede mellem 30 og 40 meter i længden. På den ustabile skrænt blev bropillerne funderet på nedborede pæle, med en diameter på to meter, og yderligere sikret med en væg i spunsjern rundt om pillen, hvor mellemrummet blev fyldt med jord. Dét kunne aflaste et tryk på pillen, hvis skrænten bevægede sig.
Fakta: Cowi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094