23948sdkhjf

C.F. Møller sætter standarden for Netto med træ-butik

Opført i genanvendelige materialer, konstrueret i træ og beklædt med træ og skærmtegl skaber C.F. Møller og Netto, hvad der skal blive Danmarks første DGNB Guld-certificeret fritliggende dagligvarebutik. 

Det er C.F. Møller Architects, der har slået stregerne til butiksbyggeriet, der har en ambition om at sætte standarden for Nettos butikker. 

- Vi er stolte over at kunne bidrage til Netto og Salling Groups visioner om en mere bæredygtig fremtid ved sammen at udvikle konceptet for Nettos nye butikker med afsæt i vores erfaring med træbyggerier og bæredygtighed, fortæller Klaus Toustrup, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects. Arkitektvirksomheden har de seneste år øget fokus på træbyggerier

Entreprenør på den den knap 1.200 kvm butik  er Innovater, og Arne Elkjær er tilknyttet som rådgivende ingeniør.

Netto ved Bygholm Bakker i Horsens

Bygherre: Salling Group
Omfang: 1.198 kvm
Entreprenør: Innovater
Ingeniør: Arne Elkjær
Arkitekt: C.F. Møller Architects
Landskab: C.F. Møller Architects

Butikken bliver DGNB Guld-certificeret
Størstedelen er konstrueret i bæredygtigt træ for at minimere miljøpåvirkningen
Sedum-taget bidrager til varmelagring og nedkøling i butikken
Solceller og nyt energianlæg gør butikken delvist selvforsynende

Bæredygtigt og cirkulært byggeri
Bygningens facader er opbygget af skærmtegl og træelementer, og tagkonstruktionen udføres i dansk produceret limtræ. Indgangspartiet er beklædt med varmebehandlet nordisk fyrretræ. Bygningens elementer og mekaniske samlinger gør det muligt at adskille dele af bygningen i hele elementer til genanvendelse i andet byggeri. 

Landskabsløsningen omkring butikken styrker lokalområdets biodiversitet med hjemhørende buske og træer samt naturgræsser og vilde blomster. Et grønt sedum-tag bidrager med regnvandsforsænkning og temperaturregulering ved at holde på varmen i vinterhalvåret og sørge for naturlig nedkøling i sommerhalvåret. Solceller på taget og et særligt energianlæg gør butikken delvist selvforsynende med energi. 

Det store indtræk af dagslys, forbedret luftkvalitet og en minimering af anvendte materialer med skadelige stoffer giver et enestående godt indeklima for en dagligvarebutik.

Alle bæredygtige tiltag bliver dokumenteret med henblik på DGNB Guld-certificering.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141