23948sdkhjf

Jysk vækstfirma splitter op efter otte år

Efter otte år med konstant fremgang har Aluments to ejere besluttet at gå hver til sit. Virksomheden splittes op i to selskaber med hvert sit fokus. Resultatet er Alumentdk og Alument Outdoor.

Én lang vækstrejse

Alument blev grundlagt i Fredericia af Lars Bomholt og Thomas Kronberg i 2012.

Dengang var de tre mand, der solgte og monterede inddækninger til altaner og terrasser. I dag er der 20 ansatte.

I løbet af årene er forretningsområdet blev udvidet, så firmaet også sælger og monterer altaner.

Det oplyser parterne fredag i en pressemeddelelse. 

– Vi har i flere år kørt to forretninger i én. Jeg har fokuseret på altandelen og har haft meget kontakt med det professionelle segment, mens Thomas har solgt terrasseløsninger til private, siger Lars Bomholt, der forsætter sin virksomhed under navnet Alumentdk. 

– Det fungerede rigtig godt, men lige så langsomt blev vi reelt to virksomheder. Så nu har vi taget konsekvensen og splittet firmaet op i to dele, uddyber han. 

Rykker altanerne til Kolding
Alumentdk under Lars Bomholts ledelse har fokus på altaner og altaninddækninger. 

Virksomheden flytter hovedkontoret små 20 km fra Fredericia til Kolding, men ellers forbliver alt det samme, og medarbejderne fra altandelen flytter med. 

– Vi beholder også vores afdeling på Sjælland, så vi har den samme service i hele landet som før. Om noget bliver vores forretning styrket, fordi jeg kan have fuld fokus på altandelen, siger Lars Bomholt og forsætter: 

– Det har været spændende og lærerigt at bygge en virksomhed op med Thomas. Jeg ønsker ham alt held og lykke fremover. 

Terrassedelen fortsætter i Fredericia
Alument Outdoors fokus er terrassedelen, og firmaet bliver boende på adressen i Fredericia. Her vil Thomas Kronberg forsætte med at sælge terrasseinddækninger og overdækninger til private husejere og byggefirmaerne, som bygger på de danske parcelhusgrunde. Samme hold af medarbejdere fortsætter i Alument Outdoor. 

– Der er virkelig gang i markedet for terrasseløsninger, så jeg er sikker på, at vækstkurven forsætter, lyder det optimistisk fra Thomas Kronborg. 

Og så slutter samarbejdet mellem Lars og Thomas ikke fuldstændig. 

– Vi vil stadig arbejde sammen på projekter, hvor det er naturligt. Vi skilles i fred og fordragelighed, slutter Thomas Kronberg.

Fakta: Alument bliver til Alumentdk og Alument Outdoor

Alument Aps lukkes med positiv egenkapital. De nye selskaber er:

Alumentdk

Det nye firma Alumentdk får hovedkontor i Kolding og har 10 ansatte.
Forretningsområde: Salg og montage af altaner og altaninddækninger i hele landet
Adm. direktør: Lars Bomholt
Distriktschef Øst: Michael Jensen 

Alument Outdoor

Det nye firma Alument Outdoor beholder adressen i Fredericia og har 10 ansatte.
Forretningsområde: Salg og montage af terrasseinddækninger og overdækninger i hele landet.
Direktør: Thomas Kronberg

 

 

Fakta

Alument Aps lukkes med positiv egenkapital. De nye selskaber er:

Alumentdk

Det nye firma Alumentdk får hovedkontor i Kolding og har 10 ansatte.

Forretningsområde: Salg og montage af altaner og altaninddækninger i hele landet

Adm. direktør: Lars Bomholt

Distriktschef Øst: Michael Jensen 

Alument Outdoor

Det nye firma Alument Outdoor beholder adressen i Fredericia og har 10 ansatte

Forretningsområde: Salg og montage af terrasseinddækninger og overdækninger i hele landet.

Direktør: Thomas Kronberg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112