Friplejehjem river ned og bygger nyt
Penta Byg har sammen med GPP Arkitekter og LB Consult vundet om- og tilbygningen af Asp Friplejehjem ved Lemvig for for Danske Diakonhjem.
Opgaven, der udføres i totalentreprise, består i delvis nedrivning samt om- og tilbygning af et eksisterende plejehjem, hvor der i dag er 24 styk utidssvarende 1-rums plejeboliger med tilhørende fællesfaciliteter.
Fællesfaciliteterne bevares og ombygges, og der opføres 27 nye 2-rumsboliger som kobler sig på den eksisterende bygningsstruktur. De nye boliger placeres rundt om en indre gårdhave, hvor beboerne trygt kan opholde sig.
I projektet er der stor fokus på at skabe hjemlige og trygge rammer for borgerne samt gode arbejdsforhold for medarbejderne.
Erik Arkitekter er bygherrerådgiver på sagen og har udarbejdet dispositionsforlag.