23948sdkhjf

Teknik og miljø får ny forvaltning i Aabenraa

Plan, Teknik & Miljø vil fremover huse både den administra- tive og politiske del af Vækstudvalget for Land og By samt Teknik- og Miljøudvalget

Plan, Teknik & Miljø er det nye navn for Aabenraa Kommunes nye forvaltning, der skal huse både den administrative og politiske del af Teknik- og Miljøudvalget i den jyske kommune.

Tidligere hed forvaltningen Kultur, Miljø og Erhverv, men kultur- og fritidsområdet er nu langt under Børne- og Skoleforvaltningen, som i samme omgang skifter navn til Børn og Kultur.

- Gennem de senere år har det været nødvendigt at tilføre midler til plan- og myndighedsområdet under Kultur, Miljø & Erhverv-forvaltningen. Store projekter i dele af forvaltningen gør, at der er brug for større ledelseskraft til de opgaver. For at frigive den ledelseskraft er det besluttet, at kultur- og fritidsområdet flyttes til Børn og Skole-forvaltningen - både administrativt og politisk, siger Aabenraa Kommunes kommunaldirektør Tom Ahmt i en pressemeddelelse.

Plan, Teknik & Miljø vil fremover huse både den administrative og politiske del af Vækstudvalget for Land og By samt Teknik- og Miljøudvalget.

Her bliver fokus i den kommende tid blandt andet på flere af de store anlæg- og planopgaver, som opfylder byrådets strategi for sund vækst.

- Jeg tror, at justeringen af organisationen vil understøtte den utroligt positive udvikling, Aabenraa Kommune er inde i i forhold til de fysiske rammer og en fremtidig udvikling på kulturområdet. Det er en god fordeling af vores ressourcer, og jeg er sikker på, at vi fastholder et højt administrativt niveau i fremtiden, siger Tom Ahmt.

Ændringerne er trådt i kraft 1. juni.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144