23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Kartelsag uden helte - kun skurke

Man siger, at virkeligheden ofte overgår fantasien. Så selv om der allerede er lavet en ganske spændende, dansk fiktionsfilm med titlen "Kartellet", så er der masser af input til en ny film fra virkelighedens verden, hvor en række aktører i nedriverbranchen har været lidt for gode venner. Der er i alt udstedt bøder for cirka 18 mio. kr. fordelt på seks virksomheder og 12 personer.

Kartelsagen i nedriverbranchen har alle de elementer, som skal til for at skabe en god film. Der er nu nok mange i byggebranchen og ikke mindst i Dansk Byggeri, som havde håbet, at virkelighedens kartelsag blot var fiktion. Men, det er - desværre - den rå og upolerede virkelighed. Sat på spidsen, og for at blive i filmjargonen, så er der ingen helte i virkelighedens kartelsag i nedriverbranchen - kun skurke. Nogen er tilsyneladende værre end andre, men ingen går uplettet gennem sagen. Så er det sagt.

Nu er det jo også - heldigvis - sådan i det danske retssystem, at når man har udstået sin straf og betalt bøden, så kan man starte på en frisk. Nu er sagen afsluttet. Der er sat et punktum. Og selvom kartelsager har det med at klistre sig fast og smitte af i lang tid, så er det vigtigt, at nedriverbranchen kommer videre.

Branchen har et stort arbejde foran sig med at overbevise bygherrerne og de øvrige ordregivere om, at man fremover spiller med helt åbne kort.

Der er nemlig slet ingen grund til at lægge op til en hel serie af kartelfilm med nedriverbranchen i hovedrollen.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109