Park til fremtidens massive væde

Et af Københavns største åndehuller og et af hovedstadens mest omfattende klimaprojekter, Enghaveparken på Vesterbro, kan tåle at forsvinde fuldstændigt under vand. Hvis der kommer et skybrud, der ikke kun er en såkaldt 100-års hændelse, men måske nærmere en 500-års hændelse.

Med den fornyelse af parken, som i disse uger nærmer sig afslutningen, kan parken udfylde sin nye og udvidede funktion om at beskytte kvarteret mod de værste følger af fremtidens monsterregn.

Ombygningen betyder, at Enghaveparken kan tilbageholde op til 22.600 kubikmeter regnvand. Derfor er rekreative funktioner på stedet, som multibanen, Rosenhaven og den såkaldte Vandhave, blevet nedsænket, så de kan opstuve vand på overfladen.

Og det kan blive nødvendigt, som vi har fået en forsmag på. Allerede 23. februar var der faldet over 109,5 mm nedbør i februar; og det var nok til at slå den nu tidligere rekord fra 2002.

2020 bød derfor på den mest regnvåde februar, som er registreret siden man begyndte at måle i 1874.

Forskanse mod forandringer
Og uanset om opgaven er bygninger eller, som her, større parkanlæg, er opgaven, ifølge Flemming Rafn Thomsen, stiftende partner af arkitektvirksomheden Tredje Natur, ofte den samme:

- Vi er jo ultimativt rådgivere, så i den optik er vi en del af en større ansvarskæde. Men arkitektur bliver vigtig i fremtiden, og kommer til at spille en stor rolle i den måde, vi kommer til at forskanse os mod klimaforandringerne.

Udnytter terrænfald
Parken har i mange år været et åndehul, og nu er det i endnu højere grad blevet et grønt åndehul, der tilbyder bynatur til alle.

- Vi har udnyttet parkens terrænfald og etableret et dige, der ved Enghavevej er en meter højt, siger ledende anlægsingeniør Allan Budolf fra rådgivervirksomheden Cowi. Han fortæller, at inspirationen blandt andet kom fra hollandske erfaringer.

- Holland har jo kæmpet i årevis med vandet. Så de har megen viden, og jeg tror ikke, de helt ved, hvor unik den viden, de har, er. Så dette var noget, der fandes i forvejen; derfor var bare at bestille det hjem, siger han med et smil, der skjuler, at helt så let var det naturligvis ikke, men at anlægsingeniørerne stod på skuldrene af solid viden om vandets pres.

Og udfordringer har det været nok af, i anlægsfasen, som nu nærmer sig sin afslutning. Og forhåbentlig med muligheder for at gå på græsset.

Der har været scener herude, hvor man hurtigt kunne stå i mudder til knæene, hvis man vovede sig ud på græsset. Hvad er der gjort for at afhjælpe det problem?

- I forbindelse med den rørlægning, der er foretaget under parken, har der været tung trafik med maskiner ovenpå. Så bliver jorden komprimeret, og vandet skal lige finde sin vej ned. Det gav meget blød og fugtig jord. Og for at løse det, har vi gravet dræn ned. Det er den letteste måde at løse det på. Men vi har været ramt af meget vand, siger Allan Budolf til Arkbyg.

Camoufleres godt
Han tilføjer, at man kunne have løst udfordringen med for meget vand på to måder: Enten kunne man have gravet det hele ned. Men så havde man ikke haft den gamle del af parken bevaret. Så at lave diget med sluser, blev løsningen. Så det bliver en del af møblementet i parken - især når det om sommeren dækkes af beplantning, siger han.

Allan Budolf fortæller, at der ved projekteringen har siddet flest hydraulikere på opgaven, foruden to anlægsingeniører.

83 nye træer
Men derudover har opgaven været et stor landskabsarkitektonisk projekt.

Der er blandt andet plantet 83 nye træer i parken, fordelt på ti arter.

- Vi har brugt stedets historien og indsamlet dokumentation fra de lokale, om ønsker og behov, siger Flemming Rafn til Licitationen.

- Og der har været masser af hensyn at tage. Oprindeligt sad vi med nogle planer om skybrudskapacitet til 26.000 kubikmeter, og vi endte så på de knap 23.000. Der var også hensyn til diverse fredningsbestemmelser, samtidigt med at der skulle anlægges et meget stor hydraulisk anlæg. Læg dertil en mio. årlige brugere. Så vi skulle under konkurrencen finde en løsning, der tilgodeså mange interesser, og det blev så en mur, der både kan tilbyde oplevelser hele vejen rundt og samtidigt falder ind i parkens oprindelige struktur, siger Flemming Rafn Thomsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Mange medvirkende
Over de næste 40 år kommer vi globalt til at fordoble antallet af etagemeter, samtidigt med, at livet i byer mange steder ikke harmonerer med vores forestillinger om det at have det godt som mennesker: Der er støj, skygge, vindpåvirkninger. Og ikke mindst masser af asfalt, som vandet har svært ved at trænge igennem og komme væk fra.

Her kommer rådgiverne ind i billedet, og derfor har Allan Budolf fra Cowi og Flemming Rafn Thomsen fra Tredje Natur, i samarbejde med Hofor, NCC og Københavns Tekniske Forvaltning, der er bygherre, været nøglepersoner i fornyelsen af Vesterbro-parken, med Hoffmann som hovedentreprenør.

- Derfor handler det om at skabe maksimal værdi for bygherren og dermed også brugerne, med den altid begrænsede mængde midler, man har, siger Flemming Rafn.

Plads til flere byboere
Blandt andet derfor er der kommet mere lys i parken, der er opsat flere bænke og beplantningen i alléen er blevet fremhævet og genskabt i hovedaksen.

Eller som Flemming Rafn Thomsen sagde i Arkbyg, som en kommentar til, at København får cirka 10.000 nye indbyggere om året og der derfor skal nye tiltag til, for at de også kan få lys, luft og noget grønt at kigge på:

- Det kræver først og fremmest mere viden. Om mikroklima, om klimaforandringerne, hvor der er mange problemer, der skal adresseres. Der er imidlertid nok en tendens til, at man stirre sig lidt blind på faren for oversvømmelse. Men en klimaforanstaltning ligger typisk stille 99 pct. af tiden. Så hvis kan du designe noget grønt, der inviterer til leg og samvær, så har du noget, der virkelig skaber værdi, siger han.

Enghaveparken er dermed, ifølge Flemming Rafn Thomsen og Allan Budolf, klar igen til at formidle en vigtig fortælling om genbrug af hverdagsregn og håndtering af skybrudsvand. Ved et tilfælde af monsterregn vil Multibanens reservoir fyldes. Herefter fyldes søen helt til kanten og - hvis regnen ikke stilner af - bagefter selve Rosenhavens reservoir.

Alt sammen som led i den overordnede skybrudssikring af Vestebro, et af Danmarks mest tætbefolkende kvarterer. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.