23948sdkhjf

Kælderbundplade skal støbes i ét stræk over 15 timer

2.100 kubikmeter beton skal bruges, når en stor bundplade i den nye fakultetsbygning til Syddansk Universitet skal støbes

Betonbiler vil køre i rutefart til byggepladsen, når bundpladen på SDU Sund i Odense bliver støbt fra tidlig morgen til sen aften.

Ved Syddansk Universitet er byggeriet af fakultetsbygningen, SDU SUND, i fuld gang. Nu skal bundpladen til bygningens største kælder støbes.

- Vi skal støbe en stor bundplade i den nye fakultetsbygning ved Syddansk Universitet. Bundpladen skal støbes i en sammenhængende støbning, så vi starter kl. 04 om morgenen. Går alt som forventet, er vi færdige efter 15-16 timer, forklarer Per Seidelin, projektchef i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

Om SDU Sund

SDU Sund er en ny fakultetsbygning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Fakultetsbygningen vil forbinde Syddansk Universitet med det nye Odense Universitetshospital, Nyt OUH.

Den nye bygning er 50.000 kvm

Byggeriet af SDU Sund er opdelt i seks entrepriser. MT Højgaard A/S har entreprisen for råhus og byggeplads.

- Bundpladen måler cirka 80 x 60 meter og skal være 45 cm tyk, så i alt er der tale om støbning af cirka 2.100 kubikmeter beton, tilføjer Per Seidelin.

Betonbiler i rutefart
Da støbningen skal foregå i et sammenhængende stræk, vil 16-18 betonbiler køre i rutefart til byggepladsen ved Syddansk Universitet.

- I runde tal skal vi støbe 140-150 kubikmeter i timen, så der vil komme en betonbil til pladsen hvert 4.-5. minut med beton til støbningen fra tidlig morgen, indtil vi er færdige tirsdag aften, siger Per Seidelin.

Efter støbningen skal bundpladen hærde et par dage, og herefter gøres der klar til støbning af vægge.

Støbningen er på tirsdag 17 marts.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109