23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Godt arbejdsmiljø i byggeriet er blevet helt trendy

I bygge- og anlægsbranchen har man gennem de senere år været igennem en forrygende udvikling i forhold til at arbejde målrettet og effektivt på at forbedre arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljø er i den grad kommet på dagsordenen i byggeriet og er nu noget, som de fleste virksomheder - både ledelse og ansatte - tager alvorligt. Det er faktisk gået hen og blevet trendy at have styr på arbejdsmiljøet i byggeriet. Hvem skulle nu have troet det?

Der er mange faktorer, som har været afgørende for den positive udvikling. Ikke mindst Arbejdstilsynets rolle har været stærkt medvirkende til at ændre holdningen. Fra at være en flok selvhøjtidelige kontrollanter med grønne hjelme, som greb til bødeforlæg og påbud for et godt ord, har Arbejdstilsynets folk taget vejledningshatten på og hjulpet virksomhederne med at få styr på arbejdsmiljøet. Det er sket gennem dialog og med en stor portion konduite - og faglig indsigt.

En ny brugerundersøgelse fra Arbejdstilsynet viser da også netop, at det er dialog og vejledning der rykker mest i kontakten med virksomhederne.

Det er i øvrigt at klar sidegevinst, at når de fleste virksomheder nu har styr på arbejdsmiljøet, så kan Arbejdstilsynet bruge mere krudt på de virksomheder, som gentagne gange bryder reglerne.

Og her må Arbejdstilsynet gerne, på alle de lovlydige virksomheders vegne, uddele ligeså mange påbud og bøder, som det er nødvendigt.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105