23948sdkhjf

Virksomheder er tilfredse med tilsynsindsats

Der er både ris og ros til Arbejdstilsynet i Brugerundersøgelsen for 2019, som for nylig er offentliggjort

Når Arbejdstilsynet er på tilsyn hos danske virksomheder, er der generelt stor tilfredshed med måden, det foregår på.

Det viser Arbejdstilsynets Brugerundersøgelse for 2019.

Her fremgår det blandt andet, at 74 pct. af de virksomheder, der har fået tilsyn, vurderer, at Arbejdstilsynet i høj eller meget høj grad fokuserede på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer.

Læs også: Godt arbejdsmiljø i byggeriet er blevet helt trendy

Derudover har 77 pct. af virksomhederne svaret, at de i høj eller meget høj grad har fået en god forklaring på de arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet fokuserede på.

- Det er helt afgørende for Arbejdstilsynets arbejde, at vi finder de væsentligste arbejdsmiljøproblemer, når vi er på tilsyn. Derfor er vi meget glade for den tilbagemelding. Det er også meget positivt, at virksomhederne vurderer, at vi forklarer risikoen ved de påpegede arbejdsmiljøproblemer på en forståelig måde. Det er blandt andet i dialogen, at vi kan bringe vores faglighed i spil og dermed have en positiv effekt på arbejdsmiljøet i de virksomheder vi besøger, siger kontorchef i Arbejdstilsynet Jesper Sørensen i en pressemeddelelse.

Virksomhederne er også blevet spurgt om kvaliteten af de afgørelser, Arbejdstilsynet træffer.

Her svarer 78 pct. af virksomhederne, at afgørelserne begrundes på en let og forståelig måde. Og 90 pct. af virksomhederne svarer, at der fremgår klart af afgørelserne, hvad der skal bringes i orden.

Også plads til forbedringer
Brugerundersøgelsen viser samtidigt, at der er områder, hvor Arbejdstilsynet kan blive bedre til at understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

90 pct. af virksomhederne løste det eller de arbejdsmiljøproblemer, som de fik påbud eller forbud om, men kun 25 pct. af virksomhederne igangsatte yderligere tiltag for at hindre lignende arbejdsmiljøproblemer.

Som noget nyt omfatter brugerundersøgelsen 2019 også virksomheder, der ikke har fået tilsyn. Virksomhederne her er blandt andet spurgt om deres holdning til Arbejdstilsynet og deres prioritering af arbejdsmiljø.

Undersøgelsen viser, at virksomheder, der har fået tilsyn i højere grad har en positiv holdning til Arbejdstilsynet end virksomheder, der ikke har fået tilsyn.

For eksempel svarer 87 pct. af de virksomheder, der har fået tilsyn, at Arbejdstilsynet i høj eller meget høj grad er troværdig, mod 72 pct. af de virksomheder, der ikke har fået tilsyn.

82 pct. af de virksomheder, der har fået tilsyn, svarer, at Arbejdstilsynet i høj eller meget høj grad er professionel, mod 67 pct. af de virksomheder, der ikke har fået tilsyn.
jsk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109