23948sdkhjf

Ørsted bygger nyt på Esbjerg Havn

Selskabet Envipa Ejendomme bygger nyt centrallager for hovedkomponenter for Ørsted.

Lageret placeres på det areal, hvor der tidligere var DFDS-terminal ved Dokvej på Esbjerg Havn.

Det skriver JydskeVestkysten.

Lageret bliver på 3.000 kvadratmeter og skal huse hovedkomponenter til vindmølleindustrien. Det udstyres med to indendørs portalkraner med en løftevne på op til 40 ton.

Med byggeriet på Dokvej flytter Ørsted sit centrallager med gearkasser, generatorer og hovedlejer fra Storstrømsvej i Kjersing til en mere kajnær facilitet.

Det fortæller Allan Due Overbeck, Head of Operation på Ørsteds vindmølleparken Horns Rev 2.

- Komponenterne bliver som bekendt større og større, og med beliggenheden på den tidligere DFDS-terminal bliver processerne nemmere og mere effektive i forhold til udskibningen, fortæller Allan Due Overbeck.

Han fortæller endvidere, at beliggenheden på sigt muliggør en udvidelse.

(Forsidefoto: Ørsted)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109