Nomineret solcelletag klar til BYGGERI'20
Med SolarRoof imødekommer Lindab den stigende efterspørgsel på grøn energi ved hjælp af solceller. Solceller integreret i stål, der fremmer bæredygtig energiproduktion, uden at gå på kompromis med det æstetiske udtryk.
”Mange arkitekter har rigtig gode intentioner, hvad angår solceller som integreret i energirigtigt byggeri, men er tilbageholdne på grund af æstetiske hensyn. Hensyn relateret til den traditionelle metode, hvor man eftermonterer solcellerne på taget som selvstændige elementer.
Derfor har vi udviklet SolarRoof, der kombinerer tag og solceller i en integreret løsning. En løsning, der kombinerer solenergi og taglægning, uden at gå på kompromis med arkitekturen”, forklarer Lene Agger, udviklingsingeniør hos Lindab.
SolarRoof på BYGGERI’20
SolarRoof produceres som Lindabs traditionelle kliktag, men med solcellepaneler limet oven på tagpladen. En løsning, der komplementerer tagets arkitektur og samtidig forenkler monteringen.
”For os handler det om at forenkle hvert eneste trin, for lettere at kunne bygge bæredygtigt. Med SolarRoof har vi gået efter at give kunderne mulighed for her og nu at producere grøn energi og, i et mere globalt perspektiv, bidrage til at reducere klodens samlede CO2-udledning.
Vi introducerer SolarRoof på BYGGERI’20 og er spændte på modtagelsen. Forventningerne til, at man bygger med solceller beskrives i bygningsreglementets energikrav for 2020 og det understøtter vi 100 procent. Her med en løsning, der desuden inddrager æstetikken”, afrunder og slutter Lene Agger.
Læs pressemeddelelse om nomineringen. Se solarroof.com
SolarRoof introduceres på BYGGERI’20 den 10.-13. marts, stand A-1040. Se mere
For yderligere oplysninger
Udviklingsingeniør Lene Agger, Lindab - 7399 7332, lene.agger@lindab.com
HR- og marketingchef Heino Juhl, Lindab - 7323 2310, heino.juhl@lindab.com
Vedr. pressemateriale: Mathias Kragelund, Kragelund Kommunikation - 3034 1485, mhk@kragelund-kommunikation.dk
• Lindab er grundlagt i 1956 og er repræsenteret 125 steder fordelt over 32 lande |