23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras og Kemp & Lauritzen

Niras
Jan Jeppesen, 45 år, er ansat som senior specialist i Niras. Jan er ekspert i klimatilpasning og uddannet cand.scient. i hydrologi fra Aarhus Universitet. Desuden har han en ph.d. inden for modellering af vandkredsløbet ligeledes fra AU. Jan kommer senest fra en stilling som markedschef i EnviDan.

For Niras skal han nu udnytte sin omfattende viden og ekspertise inden for klimatilpasning på forskellige typer af projekter, der vil nedbringe oversvømmelsesrisiko i og tilpasse danske byer til fremtidens stigende vandmængder.

Kemp & Lauritzen
Kurt Vahlun Sørensen er pr. 3. februar ansat som regionschef hos Kemp & Lauritzen i Teknikhus Midtjylland. Her skal han styrke virksomhedens markedsposition indenfor de fagspecifikke og tværfaglige tekniske løsninger, som Kemp & Lauritzen leverer til offentlige og private kunder i Midt- og Østjylland.

Kurt har tidligere været divisionschef hos Raunstrup Bygningsservice A/S, hvor han har haft ansvaret for en kundefokuseret serviceorganisation med fokus på innovation og udvikling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125