23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras og Hundsbæk & Henriksen

Niras
Ole Viggo Andersen, ingeniør og projektleder, fejrer 25 års jubilæum i Niras torsdag 28. november.

Jubilarens metier er broer, og han er eksperten, man skal tage fat i, når en bro skal renoveres med tusinde af praktiske udfordringer, der skal tages hånd om i forhold til samarbejde på tværs af fagligheder og interessenter.

Ole Viggo Andersen har opnået stor erfaring med at udføre projekter ved stærkt trafikerede knudepunkter og er specialist i materialeteknologi - herunder beton, stål og træ inklusive overfladebehandling og korrosion.

På Vejdirektoratets, Københavns Kommunes og Banedanmarks bygværker har den dygtige broekspert i mere end 20 år udført generaleftersyn, særeftersyn, projektering af vedligehold og ført tilsyn med renoveringsarbejder.

Gennem årene har Ole Viggo Andersen også stået for projekter, der omfattede renovering af udsatte konstruktioner herunder - tunneler, vandtårne og vandværker, belægninger, landingsbaner, havne, offshore-vindmøller, svømmebassiner, P-anlæg, byggeri og industrianlæg, i forbindelse med forundersøgelser, projektering, udbud og tilsyn.

Hundsbæk & Henriksen
Morten Nymark, kandidat i byggeteknologi, er ansat som projektleder og konstruktionsingeniør hos Hundsbæk & Henriksen i Vejle. Morten har 10 års erfaring som rådgiver, hvor han især har beskæftiget sig med nybyggeri og renoveringsprojekter. Han har også arbejdet en del med elementbyggerier. Morten er systematisk, struktureret og har et godt overblik og øje for effektivisering og for at skabe enkle og bygbare løsninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125