23948sdkhjf

Tyske millioner Bjarke Ingels-tegnet museum i Oksbøl

Etableringen af museet forventes at løbe op i omkring 100 mio. kr.

Den tyske Forbundsdag har bevilget 10 mio. kr. til flygtningemuseet Flugt ved Oksbøl, som skal tegnes af Bjarke Ingels Group (BIG). 

Og det er ifølge en pressemeddelelse fra Varde Kommune første gang, at den tyske Forbundsdag har valgt at donere penge til et dansk museum. 

Penge giver forventning om, at museumsprojektet snart kan flytte tegnebrættet og ud til byggepladsen. 

- Vi kan næsten ikke få armene ned over nyheden! Selve donationen er jo historisk i sig selv, og så er det bare en kæmpe forløsning, at vi nu er så langt med finansieringen, at vi forhåbentlig kan tage første spadestik til foråret, siger Claus Kjeld Jensen, museumsdirektør for Vardemuseerne. 

Museet flugt vil blive placeret nær den tyske flygtningekirkegård i Oksbøl og formidle historier om flygtninge i efterkrigsårene og op til vores tid. Det var netop ved flygtningekirkegården, at danmarkshistoriens største flygtningelejr lå i årene efter Anden Verdenskrig. 

- Museet omhandler et vigtigt stykke dansk/tysk historie. Det handler ikke kun om genfortælling, men også om de perspektiver, der er til vores samtid. Det er ikke kun interessant inden for Danmarks grænser, siger Siegfried Matlok, tidligere chefredaktør for avisen Der Nordschleswiger.

Folkene bag Tirpitz-succes sammen om det nye museum
Flugt er et 4,5 km2 stort museumsområde, der udover de nye bygninger også vil rumme den eksisterende flygtningekirkegård med hundredvis af gravstene efter tyske flygtninge, der boede nær den vestjyske by Oksbøl i årene efter Anden Verdenskrig. 

Museet skal tage afsæt i historien om de tyske flygtninge i 1945, men kommer også til at rumme fortællinger om flygtningeskæbner fra mange andre flygtningekatastrofer. 

Bygherren er Vardemuseerne, der for nyligt åbnede det meget omtalte bunkermuseum Tirpitz. Et museum der også blev tegnet af afkitekterne BIG. 

Fakta om Flugt:

  • Arkitekthuset BIG har tegnet stregerne til flugt.
  • Etableringen af museet forventes at løbe op i omkring 100 mio. kr.
  • Den tyske Forbundsdag har doneret 1,3 mio. euro til projektet (9,75 mio. kr.). Partierne er enige, og bevillingen vedtages officielt i slutningen af november.
  • I perioden 11. februar til 5. maj 1945 modtog Danmark cirka 250.000 tyske flygtninge fra krigens østfront, primært kvinder, ældre og børn.
  • I 1945 boede der på et tidspunkt 36.000 tyske krigsflygtninge i flygtningelejren nær Oksbøl, hvilket betød, at lejren i praksis var Danmarks 5. største by.
  • Håber er, at museet slår dørene op i efteråret 2021. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125