23948sdkhjf

Ny betonstandard kan reducere miljøpåvirkning

Det er nu tilladt at bruge kalkfiller i beton

Det er nu muligt at tilsætte kalkfiller til beton.

I september udkom en ny version af den danske betonstandard, som tillader brugen af kalkfiller.

Kalkfiller har ifølge Teknologisk Institut samme finhed som cement eller finere afhængigt af det konkrete produkt. Kalkfiller kan anvendes som delvis erstatning for cement på samme måde som flyveaske.

Det er godt nyt for miljøet, at kalkfiller for nylig er blevet tilføjet til den danske betonstandard. For når kalkfiller bruges i beton reduceres klimapåvirkningen mener Jens Søndergaard, der er direktør i Dankalk, som ejes es af DLG og schweiziske Omya, som er et af verdens største kalkselskaber.

- Beton spiller en nøglerolle i næsten alle byggerier, der bliver opført i dag, og ønsket om at bygge så miljøvenligt som muligt er større end nogensinde. At kalkfiller er blevet tilladt som en del af den danske betonstandard er en god nyhed og et vigtigt skridt på vejen, siger Jens Søndergaard i en pressemeddelelse.

Forbedrede egenskaber
Omya har stor erfaring med anvendelse af kalkfiller i beton, særligt i det sydlige Europa. Den erfaring vil Dankalk bygge videre på.

- Vi har fået Teknologisk Institut til at lave tests, som viser, at kalkfiller kan forbedre de tekniske egenskaber i beton, når det tilsættes. Den danske undergrund rummer store mængder af kalk i en ensartet, god kvalitet. Det skal vi udnytte til at gøre dansk byggeri endnu grønnere i fremtiden, udtaler Jens Søndergaard i pressemeddelelsen.

Dansk Standard udarbejder betonstandarden i Danmark. Foruden den reducerede miljøpåvirkning giver kalkfilleren blandt andet mulighed for at optimere betonegenskaberne og forbedre cementens flydeegenskaber og viskositet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125