23948sdkhjf

Christiansborgs terrorsikring vinder årets landskabspris

GHB Landskabsarkitekters kærlige men bestemte beskyttelse af magtens højborg vandt i går Dansk Landsskabspris. Tornhøj i Aalborg af Marianne Levinsen Landskabsarkitekter fik hædrende omtale

Christiansborg Områdesikring, designet af GHB Landskab, er årets vinder af Dansk Landskabspris 2019.

Prisen blev uddelt i går ved et festarrangement i Valencia i København.

Vinderprojektet er udtryk for, at arkitekterne har valgt at lave terrorsikring uden at lade trusselsbilledet dominere, nemlig med et rum, som har høje, skulpturelle værdier og som - i en bedre verden - kunne have været et kunstnerisk udtryk for adskillelse mellem gående og trafik, mente juryen.

Vinderen blev kåret i et finalefelt bestående af fire markante landskabsarkitektoniske projekter, udvalgt blandt oprindeligt 25 indstillede projekter.

Praktisk og æstetisk
Det gjorde det ikke til en let opgave for juryen at vælge årets finalister, der sammen med vinderen ved Christiansborg var Linjer i Landskabet på Bornholm, af Rubow Arkitekter, Solrødgård Klima- og Naturpark i Hillerød, af Gottlieb Paludan Architects, samt Tornhøj af Marianne Levinsen Landskab.

Genanvendte brosten
"Christiansborg Områdesikring udspringer af et af vor tids største frygtscenarier: terroranslag på folkestyrets vigtigste og mest symbolladede areal", skriver juryen om vinderen.

Christianborg Områdesikring

Bygherre : Folketinget og Slots- og Kulturstyrelsen.
Arkitekt og og totalrådgiver : GHB Landskabsarkitekter, der har stået for projektledelse herunder økonomi- og tidsstyring, ideudvikling, projektering, myndighedsbehandling, EU-udbud i hovedentreprise, projektopfølgning og fagtilsyn.
Ingeniør : Sweco, ÅF Consult
Samarbejdspartner : Arkitekt og professor Steen Høyer.
Kontraktsum : 48 mio. kr.
Periode : 2013-2019

Ifølge juryen slår materialevalget følgeskab med store dele af Slotsholmen, hvor sten er dominerende.

Det sker med et visuelt nik til enkelheden i C. F. Hansens nyklassicistiske slotskirke, samt formmæssige hilsner til kuglerne på slottets tårn.

"De slår en beskyttende perlekrans om magtens og demokratiets korpus. Som kuglerunde punktummer ligger de side om side, og opfylder deres praktiske funktion, samtidig med at de tilfører byrummet æstetiske værdier og skaber rum for ophold", som juryen poetisk omtaler sikringsprojektet.

Store dele af pladsens belægning er genanvendte brosten fra dens tidligere belægning, og ved at genbruge sten skabes en forbindelse til pladsens historie, som er både bæredygtig og historiebevidst.

At løfte rammerne for livet
Finaleprojektet Tornhøj ved Aalborg Øst af Marianne Levinsen Landskab fik hædrende omtale ved prisfesten; fordi det viser, at landskabsarkitektur på et strategisk og fysisk plan kan løfte rammerne for livet i en forstad.

En pris til inspiration

Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for Dansk Landskabspris.

I år er det 9. gang, at prisen bliver uddelt. Formålet er at hædre landskabsarkitektoniske værker af særlig storartet karakter, som tjener som inspiration for udvikling af branchen.

"Og derved bidrage til løsning af samfundsproblemer som ensomhed og udsatte boligområder", skriver juryen blandt andet i sin begrundelse.

Projektet er en omdannelse af en eksisterende gangtunnel og etablering af nye byrum på hver side af broen omkring en sti. Men projektet er også blevet områdets livsnerve, "der som en vene begynder at pumpe blod rundt og skabe liv. Med projektet skabes der tryghed og tilgængelighed for alle i forstadsbebyggelsen", mener juryen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113